Sagen har varet i 8 år og man kan sige, at landmanden Jørgen Christensen har haft rigeligt med tid til at følge loven. Loven er vigtig af hensyn til fødevaresikkerheden og den skal under alle omstændigheder holdes.

Da jeg kaldte justitsministeren i samråd om sagen - og senere fødevareministeren også - var det ud fra en oprigtig interesse i at vide, hvad pokker der gik galt i sagen. Jeg reagerede på, at der i Jyske Vestkysten stod, at der var gået "jura" i sagen og at det var 9 måneder siden, dommen faldt - og at intet var sket endnu. Så mit og SF´s ønske var en afklaring af denne sag.

Senere er jeg blevet bekendt med, at Jørgen Christensen var gået i gang med en øremærkning, men at man nu også ville beslaglægge de øremærkede dyr - han er jo frakendt retten til at have med dem at gøre, så fair nok.

Jeg synes måske, at man kunne give manden tid, så man fik en værdig løsning - for nu vil Jørgen Christensen gerne samarbejde - øremærke og sælge sine dyr til et interessentselskab af nogle landmænd, der så kunne stå for varetagelsen af dyrene og opfylde lovgivningen. Sagen har varet 8 år og en måned fra eller til gjorde vel ikke noget her? Og ja, han har dummet sig og ja han skal opfylde loven.

Man vil gerne slå alle dyr ned nu - identificerbare eller ikke-identificerbare. Med den begrundelse, der hedder fødevaresikkerhed. Men da myndighederne i sin tid tvangsøremærkede dyrene, kunne man gøre det uden problemer. Hvorfor kan man så ikke nu? Der er næppe kommet nye dyr ind i besætningen udefra, som forplumrer billedet.

Desuden har jeg så ovenikøbet hørt, at miljøministeriet ved Oksbøl skulle have umærket kvæg gående. Hvis det er korrekt er sagen mere speget end som så.

Med lov skal land bygges, men nogen gange bør man udvise lidt konduite. Jørgen Christensen er igang med at følge første påbud (øremærkningen) og da man blev klar over det, valgte man at lave et mere - nemlig en beslaglæggelse af de øremærkede dyr også. Kunne man ikke acceptere, at manden har overdraget dem til andre, som nu vil følge reglerne?

Jeg synes faktisk, at der er mange facetter i denne sag og jeg ser frem til at få en afklaring i forbindelse med samrådet den 21. maj.

Og det har jeg, fordi det var en rigtig fed oplevelse i år. Jeg har ikke set så mange mennesker i et 1. maj optog i årevis, naturligvis pga. de mange strejkende demonstranter - og det er altså rigtig lækkert at gå der blandt festklædte mennesker med flere-hænder skilte, bannere og endda en lille gruppe unge, der støttede et ungdomshus i Kolding og så alle vi andre.

Vejrguderne var med os og der var god stemning i Stejlbjerganlægget. Og da jeg talte, følte jeg, at der blev lyttet - det var dejligt, fordi det var min jomfrutale i første maj-sammenhæng (talen kan læses længere nede på siden).

Jeg synes virkelig, man havde satset på arrangementet i år - god musik og underholdning. Omar Mazouk lavede en sjov sammenligning mellem Star Wars og politikerne, bl.a. skulle Anders Fogn være Darth Wader fordi han ingen ansigtstræk havde, Pia Kjærsgård Dødsstjernen, Naser Khader Chewbacca fordi han er lidt stor og bamset og ingen forstår, hvad han siger, R2-D2 var Asmaar fordi den ikke kan/vil give hånd og endelig C-3PO Bendt Bendtsen, fordi den render rundt og siger "Yes, master" hele tiden. Jeg kunne godt se komikken.

Til sidst vil jeg sige

TAK

til alle dem, der var med til at gøre 1. maj i år fantastisk og tak til 3f Vamdrup og 3f Kolding, fordi de inviterede mig til at holde taler der, det blev jeg glad for!   

Tak fordi jeg måtte komme og fejre 1. maj her med jer i dag.

Nogle vil sikkert mene, at første maj hører fortiden til, men det giver faktisk ret megen mening at stå her og tale til første maj i år.

For denne første maj i år står vi midt i en strejke og det handler om kampen for ligeløn.

Der sidder to medarbejdere over for hinanden. Den ene har blå øjne, den anden grønne. De laver det samme og arbejder begge 37 timer om ugen.

Alligevel sker der det samme måned efter måned, år efter år: Når lønsedlen ligger i dueslaget, viser den altid 3.000 kroner mere til medarbejderen med de grønne øjne end til personen med de blå.

”Jamen, sådan er det bare”, siger løn-ministeren. ”Hvis man har blå øjne, får man mindre i løn, end hvis man har grønne øjne. Det vil vi ikke gøre noget for at lave om på.”

Kan I genkende billedet?

I dagens Danmark handler det bare ikke om blå eller grønne øjne, det handler om bryster eller ej, om tap eller ej.

Danskerne – og de danske blåøjede, dvs. kvinderne – accepterer en regering, som er ligeglad med, om kvinderne diskrimineres.

Ligeglad med om halvdelen af den befolkning, regeringen påstår at repræsentere, bliver snydt, så vandet driver!

Men også en regering, der er ligeglad med, at vi ikke kan sikre vores fælles velfærd.

For det kan vi ikke, når vi ikke kan tiltrække arbejdskraft til de områder, som tager sig af sundhed, børn og gamle pga. lave lønninger og urimelige arbejdsvilkår. 

I SF er vi ikke ligeglade, vi har derfor allerede fremsat forslag om en ligelønskommission, hvor der skal afsættes ekstra penge til forhandlingsbordet.

Og der skal altså følge penge med – ellers er det bare tom snak.

For vi har ikke brug for endnu en kommission, hvis ikke der følger penge med.

Men regeringen har selvfølgelig haft alt for travlt i Irak med at indføre demokratiske rettigheder, ikke mindst for kvinder, til at kunne tage sig af elementære lige rettigheder i Danmark!

Kære kvinder! Hvis rettigheder arbejder regeringen egentlig for? – for jeres?

Tilsyneladende ikke.

Og når Anders Fogh Rasmussen og co. ikke er voldsomt optagede af at sikre rettigheder i Danmark, kan vi jo passende sende statsministeren til EU-hovedkvarteret.

Ikke som fast EU-formand, som han sikkert drømmer om, men som forkæmper for fagbevægelsens konfliktret, retten til at strejke.

EF-domstolen har lige nu travlt med at gribe ind i konfliktretten, og det kunne statsministeren jo passende sætte en stopper for.

Den højt berømmede danske model, som regeringen også bryster sig af, skulle nødig blive underkendt til fordel for markedskræfter, som helt sikkert ikke vil arbejde for overenskomster og retten til en ordentlig løn.

Men i SF er vi oprigtigt bekymrede for konflikretten.

Vi har derfor foreslået at Danmark, på det næste topmøde i EU fremlægger et forslag til at den.

Det sker samtidig med, at man netop i disse dage er ved at tage initiativ til at samle en million europæiske underskrifter for at støtte forslaget.

Et forslag, som I bør skrive under på!

Men så tilbage til offentligt ansatte igen.

For ikke nok med at kvinder ikke får en ordentlig løn for det vigtige arbejde, de udfører med patienter på sygehusene, på plejehjemmene, i vuggestuer og børnehaver.

De får også smæk, når de beklager sig over arbejdsforholdene og mangel på ressourcer, når de kan se, at velfærdssamfundet er under pres.

Min kollega på Christiansborg Özlem Cekic arbejdede tidligere som sygeplejerske på en børnepsykiatrisk afdeling, og hun oplevede at måtte sende børn tilbage i armene på de forældre, der var mistænkt for at have begået seksuelle overgreb på barnet – simpelthen fordi der ikke var kapacitet til at tage alle børn ind.

Og hvad skete der, da Özlem fortalte om det i offentligheden?

Jamen, i stedet for at tage en så alvorlig historie til sig og sætte initiativer i værk for at sikre disse børn, ja så besluttede den såkaldte velfærdsminister Karen hvilket-parti-hører-jeg-til-i-dag Jespersen at skyde budbringeren!

Så hun gik efter Özlems hoved – for måske havde Özlem overtrådt loven!

Offentligt ansatte sætter deres job på spil, hvis de vover offentligt at kritisere systemet.

Og i stedet for at belønne medarbejdere, der investerer hjerteblod i deres arbejde og bruger deres ytringsfrihed til at trække problemer frem i dagens lys, ja så er regeringen med til at få dem til at klappe godt og grundigt i.

Igen må jeg stille spørgsmålet:

Er det en regering, der arbejder for vores allesammens rettigheder?

Men så i udlandet da? Gør regeringen ikke noget for demokrati og borgerrettigheder derude? Stiller sig op som forkæmper for menneskerettigheder og for en international retsorden?

Nå ja, i Kina selvfølgelig!

Mens kinesiske soldater tæver og dræber tibetanere i det besatte land, skal Anders Fogh Rasmussen og regeringen da på bedste kammeratlige vis trykke hænder med styret i Beijing.

”Vi blander ikke sport og politik”, siger statsministeren.

Jeg spørger bare: Mon det kinesiske styre vil bruge billederne med alle præsidenter og statsoverhoveder til politisk PR?

Ja, mon dog ikke...

Jeg må lige spørge jer: Tror I, tibetanerne mener, at den danske regering kæmper for menneskerettighederne i Tibet?

Og hvad synes I om, at Lene Espersen gerne vil have begrænset menneskerettighedsdomstolens magt? Er det en styrkelse af menneskerettighederne?

Eller hvad med ønsket om at udvise til torturstater?

Eller afvisningen af at beskytte offentlige ansattes ytringsfrihed med andet end en vejledning?

Nå, men hvis regeringen ikke selv vil kæmpe kampen, læner Fogh sig så i stedet op ad en stærk spiller, der kan kæmpe kampen for os?

Har han en hjertevarm, god ven, som fastholder respekten for menneskerettighederne?

Han har i hvert fald en ven – over there - som fastholder respekten for NOGLE menneskers rettigheder, og som inviterer Anders og Anne-Mette på cowboy-ferie, mens situationen i Guantanamo og på hemmelige CIA-fangetransporter mest af alt ligner Det Vilde Vesten, når vi taler om menneskerettigheder og respekt for internationale konventioner.

Så hvor ender vi henne?

Det skal jeg sige jer!

Ingen ligeløn til kvinder, for dem med blå øjne skal bare snydes.

Og hvis de brokker sig over forholdene – ikke engang på egne vegne men på vegne af deres patienter – ja, så får de et rap over fingrene.

Og hvad med tibetanerne og kineserne? De må klare ærterne selv.

Og ved I hvad?

Hvis Anders Fogh blev udsat for kritik på menneskerettighedsområdet, ville han så ikke bare svare med sædvanlig arrogance og selvtilfredshed:

”Der er ikke noget at komme efter”?

Til det er der kun at sige: Nej, der er sgu ikke noget at komme efter.

God 1. maj!

Se min profil, hvor jeg samler supportere som støtter mig til valget som SFs spidskandidat i København ved næste kommunalvalg.

Nysgerrigt tog jeg imod papiret, som jeg nærstuderede. Det drejede sig ikke om strejkende for ligeløn, men om - en folkeafstemning om Lissabontraktaten. For det er netop i dag, at den er blevet ratificeret i det danske Folketing.

Og jeg kan godt forstå, at man derude i det ganske, danske land føler sig snydt for en folkeafstemning. Det gør jeg også og jeg kan stadig ikke se, hvorfor Fogh og Co. havde så travlt med deres EU-projekt og så lidt interesse i den folkelige mening. I SF gjorde vi hvad vi kunne for sagen, men vi havde altså ikke flertal.

Kunne vi så have stemt nej til traktaten i dag? Det mener jeg ikke, for en urafstemning har jo afgjort, at SF er for traktaten. Så havde vi jo ikke taget medlemmerne alvorligt.

Nu må vi se frem - og sørge for at strejkeretten kan bevares under den nye traktat. Vi skal jo huske på, at det ikke er traktatens skyld, at vi har fået de uheldige domme - de lå allerede før traktaten. Kunsten bliver nu at sikre den danske arbejdsmarkedsmodel, hvis ikke mange danskere skal begynde at tvivle på EU-projektet, mig selv inklusive.   

Stor betydning for København fik det imidlertid efter min mening allerede dagen før, da den store studenterdemonstration blev afholdt. Her tog 5-6.000 studerende sagen i egen hånd og krævede bedre forhold, og selvom det i første omgang rettede sig snævert imod krav om medbestemmelse, gik der ikke lang tid, før elever og studerende demonstrerede for bedre boligforhold, mere i SU og meget andet.

I de mange år jeg har boet i København har jeg altid glædet mig over de aktive studerende, der utrætteligt arbejder for at sætte deres præg på byen. I min egen studietid deltog jeg aktivt i demokratiet på jura-studiet. Derfor er det en fornøjelse at se en elev- og studenterbevægelse der nu er fuldt ud lige så stærk og engageret, som dengang.

På 40-året for studenteroprøret synes jeg, at vi i København har grund til at glæde os over de mange tusind elever og studerende, som sender et klart signal om, at de vil være med til at tage beslutningerne om byens fremtid. Jeg synes det lover rigtig godt for Københavns fremtid.

Strejken handler banalt set om noget så rimeligt, som et lønløft til nogle af samfundets allerdårligst lønnede. Og mere principielt om lige løn mellem kvinde- og mandefag og såmænd også om hele velfærdssamfundets overlevelse. For uden penge, ingen hænder – uden hænder, ingen velfærd.

Strejken har på mange måder været et paradoks. I nogle kommuner er nødberedskabet bedre end den daglige bemanding. Og andre steder kan nødberedskabet ikke opretholdes, selvom ingen fastansatte strejker, for under konflikten må kommunen ikke hyre vikarer.

Opbakningen til strejken er i top. Både blandt de strejkende faggrupper og i befolkningen. Det kan jeg godt forstå. Det er på tide omsorgsfagene får det løft, som så mange lovede dem under sidste valgkamp!

Her på Christiansborg arbejder SF at overbevise et flertal i Folketinget om at der er brug for en indsats for ligeløn.

VK’s skiftende ligestillingsministre har ikke bekymret sig om den manglende ligeløn mellem mænd og kvinder. Ministeren for ligestilling mener seriøst ,at kvinderne bare selv skal blive bedre til at forhandle løn. Men det er mildest talt en uambitiøs holdning at indtage som ligestillingsminister, når Danmark ligger nummer 39 på det internationale Ligelønsindeks.

Derfor har SF foreslået, at Folketinget skal nedsætte en ligelønskommission, der skal analysere de forskellige årsager til lønforskelle mellem kvinder og mænd, og allerede næste sommer komme med konkrete anbefalinger til, hvordan man bekæmper unfair lønforskelle på arbejdsmarkedet.

Allerede før konflikten startede, foreslog SF, at der blev afsat en pulje på 2. mia. kroner til at fremme ligeløn ved hjælp af ekstraordinære lønforbedringer. De 2 mia. kr. årligt skulle udmøntes gennem ekstraordinære forhandlinger mellem de overenskomstbærende parter på det offentlige arbejdsmarked.

Desværre var hverken S eller DF interesserede i at indfri deres valgløfter – blandt andet derfor kom konflikten alligevel, og nu er det op til arbejdsmarkedets parter at lægge arm.

SF vil ikke støtte et regeringsindgreb, som ikke løser problemerne ift. rekruttering og ligeløn.

Vi forstår de strejkendes krav og håber at der snart bliver gjort op med det traditionelle hierarki, som eksisterer mellem kvinder og mænd. Og at der snart sættes en stopper for at mandearbejde tillægges større værdi end kvindearbejde!

På den anden side, så sagde jeg også en gang at jeg ikke ville bo i Løgstør, ikke ville være fuldtidspolitiker og ikke kunne blive stresset.......

Nå, hvad angår Facebook, så siger min kollega Henrik, at det er vejen frem, for man kan finde ud af hvem der har en kæreste og hvem der ikke har. Man kan holde kontakt med gamle venner, og man kan føle sig godt tilpas når ens eget antal af venner overstiger ærkefjendens.

Mht. tatoveringer, så var Lars (fra Skjoldhøj) og jeg jo engang på vej ned i Århus midtby for at få lavet sådan en kalorius...vi var bare ikke tilstrækkeligt ædru til at gennemføre.

Mht. golf, så spiller min mand, min mor, min far, min bror, min svigerinde, min onkel, min tante osv. Måske er det en sekt, som breder sig og bare hiver én med.

Men indtil videre, så holder jeg stand: Ingen tatoveringer, ingen golfkøller og ingen profil på Facebook. Derimod vil jeg give min halve arm for at mødes over rigtig øl og rigtigt gensyn med folk fra Skjoldhøj. Husk nu - at 90% af al kommunikation mellem mennesker foregår via kropssprog - jeg er totalt "old school"!

Har haft besøg af Rehabilieringscenter for Torturofre, der har udtrykt deres bekymring - og som jeg deler. Jeg har stillet et hav af spørgsmål til ministeren - og nogle ændringsforslag.

Vi kan simpelthen ikke leve med et forslag, der ikke tager tortur alvorligt og som gør, at nogle sager om tortur ikke kan rejses i Danmark, men kun i udlandet - fordi ministeren ikke vil gøre tortur uforældeligt, noget som FN´s Torturkomité direkte opfordrer Danmark til. Og vi har allerede haft 11 sager, der ikke kun rejses, fordi de var faldet for forældelsesfristen.

Og det er noget pjat, når ministeren hævder, at der ikke er et krav om, at Danmark skal have en selvstændig paragraf, bare fordi det står i en 25 år gammel konvention. Men minister, tingene ændrer og udvikler sig. Samfundet er blevet mere globaliseret - vi har et samfund med terror, Guantanamo og CIA overflyvninger. Erkend det og gør som FN´s Torturkomité opfordrer til: Indsæt en selvstændig paragraf. Vis at du tager tortur alvorligt.      

Danmark skal endelig – efter årelangt pres fra det internationale samfund have indsat tortur i straffeloven. Justitsministeren fastslår ellers selv i sit lovforslag, at ”tortur er en skærpende omstændighed.” Derfor er det forslag, ministeren satte til 1. behandling i Folketinget torsdag i sidste uge alt andet end ambitiøst.

  Ministeren afviser at indsætte tortur som en selvstændig paragraf i straffeloven, men gør den til en skærpende omstændighed i forhold til de forskellige voldsformer, der findes. Det kan der være noget rationale i, fordi bedre vil kunne afspejle voldens mange kategorier.

  Men man kan undre sig over, at ministeren overhører samtlige høringssvar, der peger på, at tortur skal have en selvstædig paragraf. Det har man faktisk valgt at gøre i lovforslaget om tvangsægteskaber, også fra i år – selvom problemstillingen må være den samme her i forhold til voldsparagrafferne Her var ”sangen” at det kunne sende et kraftigt signal om, at det var ulovligt.

  Derfor fristes man næsten til den tolkning, at tortur alligevel ikke er en så skærpende omstændighed, at den skal have sin egen paragraf? At der ikke er så vigtigt et signal at sende her? For mens der aldrig har været en sag om tvangsægteskaber i Danmark efter de gældende paragraffer, har der været masser af tortursager.

  Det er desuden meget uforståeligt og bekymrende, at ministeren ikke vil gøre sager om tortur uforældelige. ”Det er ikke værre at brække en finger ved tortur end ved et gadeslagsmål,” sagde hun. Derfor skulle sådan en sag forældes efter straffelovens almindelige bestemmelser, dvs. efter 10 år.

  Jeg mener, det er en hån af torturofre. Og det er meget værre at brække sin finger under tortur, hvor man er uden indflydelse på sin skæbne, fuldstændig overladt til sin torturbøddel og uden mulighed for at undslippe. Tortursager er ofte årevis om at blive rejst – og vi har faktisk 11 danske sager, som er faldet for forældelsesfristen. Så der er et problem med fristen.

  Justitsministeren har ellers altid håndfast skærpet straffene, men når det gælder tortur, skal straffen kun skærpes indenfor den ramme, som alle andre danskere dømmes efter, dog med en skærpelse indenfor rammen. Men hvad gør man så konkret, hvis rammen allerede er brugt, som det nogen gange sker?

  Jeg kan kun sidde tilbage i undren. Det er en ommer, Justitsminister!

Jeg er målløs over den mangel på økonomisk ansvarlighed, regeringen udviser for tiden. For få måneder siden uddelte den skattelettelser for 10 mia. kroner, og i dag mangler vi pludselig 12,5 mia. kr. Ja, lige pludselig. For regeringen har forregnet sig og fuldstændig undervurderet, at arbejdsmarkedet forandrer sig de kommende år. Og så mangler vi pludselig en formue. Det er økonomisk uansvarlighed i særklasse! For de mange penge, kunne vi ellers have fået råd til 5000 flere ansatte i ældreplejen, en ligelønskommission med penge, der kunne anbefale, hvordan vi mindsker uligheden i lønnen. Vi kunne have råd til 2 lærere i 1.-3. klasse i dansk og matematik, lektiehjælp på alle folkeskoler, markant billigere tog og busser, forureningsfri offentlige biler i byerne, ordentlig ungdomsuddannelser og meget, meget mere.

Vi mangler 12,5 mia. kroner til velfærden i Danmark. Alene af den grund, at regeringen ikke kan regne. Den plan, der holder Danmark på sporet de næste 7 år, ”2015-planen”, hænger kun sammen, hvis beskæftigelsen stiger markant i de kommende år. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Der mangler 58.000 personer frem til 2015 i stedet for de 20.000, som regeringen påstår. Dermed er der et hul på 12,5 mia. kr.

Og hvor skal de penge lige komme fra? Ved at hæve skatterne? Nej, snarere det modsatte for de velhavende, har vi set. Ved at spare på velfærden i Danmark? Tja, den fornemmelse kan man sagtens få, når man læser Berlingske Tidende i dag.

Her fremgår det, at De Konservative er klar til at åbne for, at folk skal betale for besøg hos lægen og på en række andre områder i sundhedssektoren.

Sig mig, er regeringen ved at snige brugerbetaling på velfærdsydelser ind ad bagdøren som en redningsplan?

Det her viser tydeligt forskellen mellem regeringens vision for velfærdssamfundet og SF’s. Vi ønsker ikke, at velfærden skal privatiseres. Velfærden skal ikke afhænge af, om man er rig nok til at betale for dem. Den skal være lige for alle.

Mens regeringen tydeligvis ikke har opdaget, at der de kommende år kommer flere ældre, indvandre og unge, som alle arbejder mindre end gennemsnittet, så har SF en plan for, hvordan man øger beskæftigelsen i Danmark.

Arbejdsmarkedet kan blandt andet vinde mange arbejdstimer ved at give alle deltidsansatte ret til at arbejde fuld tid. Desuden bør Danmark investere i bedre kollektiv trafik, så folk kan omsætte noget af ventetiden i bilkøen til øget arbejdstid, og vi bør investere i omsorgsteknologi.

Det er trist, at regeringen er så sløset, når det gælder Danmarks økonomiske situation. For hvem rammer rod i samfundsøkonomien hårdest? Altid de dårligst stillede. Derfor er økonomisk ansvarlighed en ledetråd for SF.

Hvis Rigsadvokaten når frem til, at Hizb ut-Tahrir virker ved vold, kan organisationen forbydes.  Det kan SF naturligvis ikke være imod! For os er der en afgørende forskel på brug af demokratiske virkemidler i et forsøg på at fremme sin sag og - netop vold. Vold er stærkt uacceptabelt og det gør forskellen.

I mellemtiden venter vi så Rigsadvokatens afgørelse - og her har DF fremsat forslag om forbud. Men når vi kke ved, om Hizb ut-Tahrir er en organisation, som bare benytter sig af sin demokratiske ret til forsamlings- og ytringsfrihed, kan SF ikke altså stemme for. Her er vi nødt til at vente på Rigsadvokaten. Vi kan altså ikke forbyde en organisation, der har en anden virkelighedsopfattelse, bare fordi vi ikke bryder os om den.

Vi har kvalt nazisternes stemme gennem åben dialog. Meget få danskere sympatiserer med deres menneskesyn eller verdensforståelse - vi opfatter dem nærmeste som tosser i spejderuniformer. På den måde må vi også udfordre Hizb ut-Tahrir, hvis Rigsadvokaten ikke finder, at de opfylder betingelserne for et forbud.

Vi skal bare være knivskarpe på, at forbyder man Hizb ut-Tahrir, så fjerner man kun navnet og ikke problemet. Nu vil aktiviteterne fortsætte, omend besværet, i det skjulte. Og organisationen bliver for nogle mere tiltrækkende. Det må vi så forholde os til og forsøge at stoppe tilgangen til Hizb ut-Tahrir via oplysning, dialog og ved at tilbyde de unge menneseker i risikozonen identifikationsmuligheder og ståsteder i livet.

” I år er det 100 år siden kvinderne fik valgret ved kommunalvalget. Det markerer vi 100 kvinder ved at give vores opbakning til Anne Baastrups kandidatur”, siger Sandy Brinck, en af de 100 kvinder, der støtter Anne Baastrup.

Anne Baastrup konkurrerer med den siddende borgmester Bo Asmus Kjeldgaard om at blive SF’s kommende spidskandidat. Hvem der kommer til at stå i spidsen for SF afgøres 21. maj ved en urafstemning blandt alle SF’s københavnske medlemmer.

”Landets hovedstad har behov for en venstreorienteret politik. Vi har brug for et stærkt SF, der kan udvise lederskab og gå forrest i udviklingen af vores hovedstad. Vi støtter Anne Baastrup, fordi vi mener, at hun kan skabe en stærk, synlig og samlende ledelse for SF-København, som er i stand til at begejstre både indenfor og udenfor partiet.” siger Ninna Thomsen, formand for SFs gruppe i Københavns Borgerrepræsentation.

Ved det første kommunalvalg, hvor kvinderne fik lov at komme til orde, blev 127 kvinder valgt, mod 9682 mænd. Ved det seneste kommunalvalg var kvinderne kommet op på 689 mod 1833 mænd, dvs. godt 37 pct.

”Vi stoler på at Anne Baastrup vil være kvinde for at vende udviklingen. og sikre at kvinderne i København kan gå forrest mod et samfund, hvor mænd og kvinder også reelt er lige.”, står der i udtalelsen fra de 100 københavnske kvinder.

Læs hvem der støtter her

Torsdag morgen stod dagplejerne linet op ved Nørrebros Runddel med deres plakater. Solen skinnede, og det var livsbekræftende at se, hvordan der var godt humør, men også et fast drag om mundvigen på de mænd og kvinder som var mødt op for at gøre opmærksom på sagens rette sammenhæng: denne gang er det alvor - nu SKAL der et lønløft til, aå kvindejobs får mandeløn, og så der ikke skal være et uforklarligt skel mellem kvindefag og mandefag på det danske arbejdsmarked.

Lige så fedt var det at stå på Christiansborg Slotsplads senere torsdag kl. 13, sammen med sundhedskartellet. Faktisk var jeg flere gange ved at begynde at tude, fordi det er så stærkt og rørende med den stemning af fællesskab i kampen mod åbenlys uretfærdighed. Stemningen var god og hjertelig men også præget af alvor. Nu eller aldrig, velfærd eller mistrivsel, ligeløn eller uretfærdighed, lige muligheder eller forskelsbehandling.

Og i dag - søndag den 20. april 2008 - 100 år efter at kvinder fik lov at tage del i folkestyret, stimler vi sammen igen. Denne dag i et brag af en kvindeparade fra Frederiksberg Rådhus kl. 15. Jeg glæder mig fordi jeg er sikker på, at det da nytter at stå sammen om det man vil ændre. Solen skinner, og denne dag  - midt i konflikten - skal være første dag i en ny æra, hvor vi igen kan stå sammen og ændre samfundet - i retning af lige muligheder - for alle.

Jeg tilbyder mig derfor som spidskandidat til borgmesterpost og politisk leder af SF i København. Mit mål er et stærkt SF - med en stærk, synlig og samlende ledelse, som er i stand til at begejstre både indenfor og udenfor partiet:

Jeg vil arbejde for, at vores tilbud - for børnene, for ældre, for udviklingshæmmede og andre med behov for særlig støtte - bliver Danmarks bedste. Det skal være slut med skandalehistorier fra København.

Jeg vil arbejde for, at det store klimatopmøde i København i 2009 ikke bliver en éngangsforestilling - men startskuddet for en visionær og ambitiøs udvikling af vores bys sundhed, miljø, trafikforhold og klimastrategi. København skal blive mønstereksemplet på, hvordan man udvikler en bæredygtig by.

Jeg vil arbejde for, at integrationen lykkes i København. Det skal være sådan, at unge med anden etnisk baggrund kan komme ind på byens diskoteker, få en læreplads og få et job.

Jeg vil arbejde for et trygt bymiljø. Alle skal kunne færdes frit i byen uden chikane fra kriminelle unge.

Jeg vil gerne stå i spidsen for et SF i København, der evner at se på byen som en helhed.

Vores børns sundhed hænger nøje sammen med vores trafikløsninger. Det kræver unødvendige biler ud af byen og en bedre og billigere offentlig trafik

Trygheden i byen forudsætter, at vi får løst både sociale og integrationsmæssige problemer. Vi skal gøre en reel indsats overfor truede og truende børn og unge. Deres liv skal ses i en sammenhæng, når forældrene ikke kan klare det. De skal ikke have lov til at passe sig selv, indtil det for alvor går galt.

Byen skal være en smeltedigel af kulturelle muligheder spændende fra Operaen til Ungdomshus og Christiania. Denne spændvidde skal fortsat udvikles, for det er forudsætningen for vækst, livskvalitet og innovation. Også hvis København skal være et attraktivt sted at bo og besøge.

København skal blive en by, hvor mennesker gerne vil bo – en by for almindelige mennesker, med plads til gamle, unge og skæve eksistenser. Jeg vil have en by, hvor de, der bor i kommunen oplever, at kommunen er til for dem og ikke for kommunen selv.
Det kræver et godt og tillidsfuldt samarbejde med Socialdemokraterne - og for at sige det ligeud: Jeg vil hellere have en rød kommune med mange røde borgmestre end en blå kommune med en rød overborgmester.

Det kommunale selvstyre er under pres. Kommunerne er i en økonomisk spændetrøje, ingen tvivl om det. Men vi skal ikke være klynkepartiet. SF skal være det parti, der går offensivt frem med alternativer til tingenes tilstand.

Jeg har boet i København i mere end 30 år, og kender byen fra mange sider. I de sidste 10 år har jeg boet på Vesterbro og oplevet den fantastiske udvikling, kvarteret har taget. København har store udviklingsmuligheder. Vi skal være det parti, der går forrest med de visionære forslag.

Og hvad bilder jeg mig så ind - at stille op mod en siddende borgmester?

Jeg har siddet i SFs ledelse gennem de år, hvor partiet har taget et stort ryk fremad. Jeg ved, hvad der skal til for at få medlemmer og folkevalgte til at arbejde i samme retning, til at afklare politiske uenigheder og lægge personlige uenigheder til side.

Vi får en stor gruppe i Borgerrepræsentationen, det bliver en udfordring at få den til at fungere og udfolde sig. Jeg har bred politisk erfaring og har beskæftiget mig politisk med stort set alt indenfor den kommunale verden i den tid. Jeg tror på, at jeg kan give Ritt Bjerregaard det med- og modspil, som sikrer, at SF får tydelige fingeraftryk - til gavn for københavnerne. Og til gavn for SF

De blev for et par måneder siden udvist af Danmark, fik afslag på humanitær opholdstilladelse. Nu er de i Polen, hvor moren ikke kan få behandlet sin sclerose og ikke kan få den medicin, hun fik i Danmark. De er de så, uden en krone på lommen og uden at medbringe de ting, de havde i lejligheden i Kolding.

De blev nemlig hentet en tidlig tirsdag morgen - og så var det ud. Man begrundede det tilsyneladende med, at man troede, moderen vil gå under jorden. Det til trods for at drengen har passet sin skole på Ålykkeskolen i Kolding.

Jeg ved ikke, hvor de præcis bor, men moren har ingen forældre - moderens er døde og Mikolajs far ved man ikke, hvor er.

Moderen kom til Danmark, blev gift med en voldelig mand og endte på krisecenter i Kolding, da hun ikke længere tålte opholdet. Mikolaj var der mange problemer med i starten, ukoncentreret, konfliktsøgende og agressiv. Det fik vi efterhånden løst og der faldt ro på i takt med at familien fik en stabil tilværelse. Moren fik pension på grund af sin invaliderende sygdom, nu er hun overgivet til et mangelfuldt polsk social- og sundhedssystem.

Jeg prøvede at lave et nummer ud af sagen, for familiens skyld og ikke mindst for Mikolaj, hvis tillid jeg eftehånden vandt. Men det hele strandede på at få hans papirer, som jeg har rykket efter mange gange. Nu kommer de måske endelig, men nu er det nok for sent.

Sagen er for "gammel", uinteressant. Endnu en menneskeskæbne er blevet syltet. Så det er altså forklaringen til alle dem, der troede, jeg kunne gøre en forskel. Jeg håbede det til det sidste.

Men der er noget overraskende i det for mig. For det første er en EU-borger ikke automatisk garanteret nogle rettigheder. For det andet smider man en kvinde, der har været udsat for vold ud af landet. Det strider mod al menneskelighed og alt det smukke i tankerne omkring EU.

SF bakker op om strejken - det er vigtigt, at vi får en ordentlig løn til kvindefagene. Den lovgivning vi har på området, er åbenbart ikke god nok til at skaffe kvinder den samme løn som mænd. Jeg husker en borgerlig minister, der meget arrogant sagde: "at kvinderne bare skulle blive bedre til at forhandle løn, så kom det af sig selv." Ja tak, men hvad hjælper det, når der reelt set ikke er meget at forhandle om i den den offentlige sektor.

Det var faktisk meget rammende, da en arbejdsmarkedsforsker åbnede for ballet i dag på slotspladsen. Han sagde, at hvis man ville vænne sine pigebørn til arbejdsmarkedet, skulle man give dem færre lommepenge end sine sønner. Jeg kunne ikke forestille mig mange fædre, som synes det var noget, de ønskede for deres børn. Nu har de en mulighed for at være solidariske og bakke deres koner, søstre og døtre op.

Det bliver ikke SF, der griber ind i strejken - så "go for it" tøser (og drenge).

Støt FOAs kamp her:

http://www.stoetfoa.dk/

”Af alle den ærede Forslagsstillers Planer paa dette Omraade maa jeg dog sige, at det Forslag, at ogsaa gifte Kvinder, Hustruer, skulde have Valgret, forekommer mig at være det mest risikable. Jeg ved ikke, hvorledes den ærede Forslagsstiller har tænkt sig, at Forholdet vilde blive i et Ægteskab, hvor Manden og Konen stemte paa forskellige Partier!”

En af de andre indvendinger var, at hvis man nu gav kvinderne indflydelse, så ville de sikkert forbyde brændevin.

Men efter 2 års forhandlinger fik kvinderne alligevel lov til at få indflydelse i kommunerne.

Ved kommunalvalget i marts 1909 udgjorde kvinderne 1,3 pct af de valgte. Siden er udviklingen heldigvis gået fremad. Ved sidste kommunalvalg i 2005 var 21 ud af de 55 valgte medlemmer af Borgerrepræsentationen kvinder, nogenlunde svarende til landsgennemsnittet på godt 37 pct.

Men det betyder dog alligevel ikke at vi vælter os i kvindelige borgmestre.

Kvinderådet har fundet ud af, at der er større chancer for at blive borgmester, hvis man hedder Erik, end hvis man er kvinde. Blandt landets 35.824 Erik’er er der 7 borgmestre – det samme antal borgmestre, som der er blandt 2.742.000 kvinder.

Spørgsmålet er om det er godt nok - det mener jeg ikke det er!

Jeg er vild med vores dygtige medlemmer og deres kompetente holdninger,  jeg er vild med vores politik og vores klare tale. Jeg er vild med engagementet og de modige udmeldinger og jeg er stolt af Villy for sin udholdenhed, for slet ikke at tale om 12 "nye" MFere, som trods bare 5 måneder i folketinget drøner derudaf, og laver udspil, markeringer og nye visioner - arm i arm med "os fra før".

Det er skidt i dag i JP at se en meningsmåling med VKO i styrket position, men vi er gået 14% frem på 3 år - det må være historisk. Vi laver et smukt EU-parlamentsvalg og et stærkt kommunalt Danmark ved kommunalvalget næste år.

Selv om jeg - en anelse uforskammet - i år valgte at se landsmødet fra sidelinien for første gang i 8 år, så er jeg nu, ikke mindst på grund af fint refererede udmeldinger og taler på landsmødet, blevet bestyrket i, at vi indenfor de næste 3 måneder begynder at se meningsmålinger hvor magtbalancen vender. Så mange SFere i arbejdstøjet taler sit eget klare sprog.

Ikke mindst for bogligt svage børn er det utrolig vigtigt at kunne skabe noget, hvad enten vi taler om billedkunst, sløjd, hånd- eller husgerning. Alle børn har behov for at udtrykke sig kropsligt, og her er de kreative fag særdeles vedkommende.

Nu viser det sig, at musikundervisningen rundt i landets folkeskoler (hvor der visse steder ikke engang leves op til minimumstimetal i det hele taget) tages af tapetet. Musik er en fundamental del af vores kultur (det er sangens år) og en uundværlig del af menneskelivet. Musik er menneskesprogets smukkeste udtryk.

Det kan ikke nytte, at vi tror vi skal skabe små robot-mennesker der kan stå på ét ben og lire kongerækker af. Selv erhvervslivet efterlyse kreative hoveder der kan samarbejde og være hele mennesker.

Den åndelige og kreative dimension i menneskelivet skal afspejle sig i folkeskolens undervisning. Vi vil have musik, kunst og kultur. Vi vil have børn der kan synge, danse, male og forme og flette og kokkerer. Alternativet er ubærligt.

Danskerne skal kunne se et alternativ VK-regeringen og Dansk Folkeparti. Ikke blot i bogstavkombination, men i politisk indhold.

Derfor har SF konkretiseret socialdemokraternes ni teser, som både SF og de radikale bakker op om. Det er blevet til 10 pejlemærker, som alle tre partier bør kunne støtte. De handler bl.a. om at bekæmpe social ulighed lige fra sundhedsplejersken møder børnene, videre i vuggestue og børnehave.

Vi efterspørger også en mere håndfast miljøpolitik, der tager klimaforandringerne alvorligt og ikke er bange for at stille krav til både borgere og virksomheder. Og vi foreslår en klimavenlig skattereform, der sænker skatten på arbejdsindkomst, men til gengæld gør det dyrere at spilde med energien.

SF's pejlemærker kan fungere som et fælles grundlag for debat og samarbejde mellem oppositionspartierne. Så partierne fungerer som en alliance, der knokler for et socialt retfærdigt og bæredygtigt Danmark, hvor den sociale ulighed bekæmpes, de unge uddannes og klimaindsatsen opgraderes.

FOA - fagforbundet med 88% af medlemmerne tilhørerende kvindekønnet, har ladet en rapport udarbejde. Af den kan man læse, at trods samme uddannelseslængde, så tjener en social-og sundhedsassistent (mere end 90% kvinder) blot 82,- kroner hver gang en svejser (mere end 90% mænd) tjener 100,- kroner. Social- og sundhedshjælperen tjener 91,- kroner hver gang lastbilchaufføren tjener 100,- kroner.

Uretfærdigt, ulige, uværdigt. Er det efterhånden blevet almindeligt accepteret overalt, at dét at tjene penge til erhvervslivet (svejser og lastbilchauffør - altså mænd) er langt mere værd og væsentligt end dét at passe børn, syge og ældre (sosu´er - altså kvinder)? Ja åbenbart, men NU KAN DET VÆRE NOK.

Der SKAL sættes penge af, så kvindejobs kan få mandeløn - ellers går det ud over os alle på en måde, som er langt mere smertefuld end et fald i eksporten.

Værdikampen, lønkampen og ligestillingskampen er begyndt, og de tre kampe hverken kan eller skal skilles ad.

Derfor er det også meget træls, at regeringen laver store reformer, som måske nok er nødvendige i nogle henseender, men fordi de ikke følges af midler til udvikilng osv. bliver resultatet uhyggeligt fattigt, og konspirationsteorierne kan begynde.

Er centraliseringsbølgen på uddannelsesområdet udtryk for første skridt til en absolut markedsgørelse? Er det med de tvungne administrative fællesskaber for de selvejende institutioner i virkeligheden et skridt i retning af udlicitering af administrationsopgaverne?

Er finanslovsloven for 2008 med tvungen opsparing og fjernelse af udviklingsmidler i virkeligheden første skridt til at begrænse antallet af offentligt ansatte. 1946 var den største årgang i Danmarkshistorien, så rigtig mange lærere og undervisere - og andre - fylder 62 år i år. Vil regeringen sikre sig at deres stillinger ikke genbesættes?

Når min ven Jesper fortæller fra pædagogseminariet i Aalborg, at der ikke engang er råd til minimumstimetallet i undervisningen, er det så første skridt i retning af at udsulte et offentligt uddannelsessystem for at etablere mulighed for et privat, som velbeslåede studerende kan vælge fremfor det fattige offentlige?

Venstres forekningsordfører sagde allerede sidste år, at vi bør have private universiteter i Danmark, er det første skridt væk fra tanken om fri og lige adgang til uddannelse? Den fri og lige adgang til sundhedsbehandling er jo en saga blot.

SF ønsker et uddannelses-Danmark uden brugerbetaling, uden økonomisk udhulning af uddannelserne. Vi ønsker stærke professionshøjskoler og erhvervsakademier, med udvikling og sprudlende undervisere og studerende, som oplever at de hver dag når nye landvindinger i fagligt stærke miljøer. Lærere, pædagoger, sygeplejesker, ergoterapeuter og socialrådgivere. Bygningskonstruktører, kleinsmede, merkonomer og landbrugsmaskinmekanikere skal sammen med frisører, dataloger, markedsøkonomer og kontorassistenter føle, at de uddanner sig på seje institutioner, som ikke konstant skraber bunden for at finde penge til det basale: undervisningen.

Og disse folk som uddanner sig skal komme fra alle samfundslag, med alle slags baggrund og de bedste forudsætninger fra en velfungerende folkeskole der uddanner til folkestyre og verdensborgerskab. I gode fysiske og psykiske rammer uden lasede bøger og mobning.

Konspirationsteorierne lever så længe regeringen reformerer og reformerer uden åbent at fortælle, hvorfor vi ikke skal investere i et godt offentligt uddannelsessystem.

Men kampen lever altså også - kampen for et andet Danmark, som har råd, mod, lyst og vilje til at satse massivt på det vigtigste af alt: uddannelse. 

SF vil til hevr en tid bekæmpe tendensen til besparelser på det vigtigste område i forhold til at sikre Danmarks konkurrenceevne, og den enkeltes lykke, nemlig uddannelse.

En anden forrykt tanke er den nye demokratikanon. Hvordan kan man lave stive systemer og obligatorisk dosering, og samtidig tro på mangfoldighed og sprudlende kreativitet? Kanontankegangen er syg, ensrettende, stiv og dogmatisk på den ufede måde.

Fri os for smagsdommeri og bedrevidenhed. Demokrati er absolut også frihed til at tænke selv, og at gå nye veje. Kanon mig her og kanon mig der - kultur-, litteratur-, sports- og demokratikanoner - gå til modangreb og lad folket selv vurdere, hvad der er værdifulde bidrag til den danske kultur, litteratur, demokratiforståelse osv.

Religion er ikke af det onde, men menneskers forvanskning og misbrug af religion kan meget ofte være af det onde. Som min specialevejleder fra teologi skriver i kronik i Kristeligt Dagblad i dag:" sex er sandsynligvis kommet for at blive. Det samme ser ud til at gælde for religion. Og ligesom der findes god og dårlig sex, findes der human og umennskelig religion". Han er en klog mand, ham Niels Henrik Gregersen. Kronikkens pointe er, at vi har brug for en kvalificeret religionskritik, og til dét kan jeg kun sige ja tak. Alt for mange røster gør sig skyldige i forenklinger, forsimplinger og afslører grundlæggende mangel på evnen til at skelne mellem religion som sådan og menneskers (mis-)brug af religion i forsøget på at tilegne sig magt.

Så har jeg i dag haft Bertel Haarder, som er landets undervisningsminister i samråd om lærerstress, som er et meget udbredt og alvorligt problem. Men han har ingen løsninger, og synes det er kommunernes ansvar. Det er det nok også - og bare kommunerne selv kunne bestemme noget mere - også økonomisk, kunne et forslag til færre stressfaktorer være en minister, som generelt blandende sig udenom driften af folkeskolen.

SF foreslår desuden mentorordninger til nyuddannede lærere og bedre praktik på læreruddannelsen.

Som et morsomt indslag kan det nævnes, at ministeren mener, at Danmarks Lærerforening har en større stab end regeringen i forhold til at kortlægge omfanget af stressramte lærere i folkeskolen. Men hvad med regeringens 52 spindoktorer - kunne de ikke bruges i denne sammenhæng?

Folketingets socialudvalg tager til Sverige efter sommerferien for at studere prostitutionspolitik. Håber det er udtryk for en vis skyldfølelse i forhold til, at der aldrig pågribes nogle af de sex-kunder i Danmark, som dagligt køber én af de 250 handlede kvinder, som opholder sig i landet, og som betjener op mod 15 kunder dagligt. Det er allerede forbudt at købe sig til sex med en handlet kvinder, men mig bekendt er der ikke rejst sigtelse mod én eneste kunde i Danmark indtil videre - håber det kommer, når politiet får tid....

Ja, det var en rodet omgang, men nu er I nogenlunde opdateret - jeg vender snart tilbage....!

Derfor foreslår SF nu, at satspuljen i sin nuværende form afskaffes, således at alle, der modtager overførselsindkomster får fuld regulering af disse.

I stedet foreslår vi en model, hvor alle bidrager til ny social- og sundhedspulje finansieret af energiafgifter.

Og faktisk kan det gøres for en femmer om måneden pr. voksen dansker. Så lidt koster det at rette op på det misforhold, at pensionister, arbejdsløse og andre på overførselsindkomster dels sakker stadigt bagud alle andre borgere med lønindkomster og dels betaler for en pulje, vi alle anstændigt burde finansiere.

Derfor har SF netop fremsat et nyt forslag, som kobler både klima- og socialpolitik sammen.

SF foreslår, at overførselsindkomster ikke mere skal udhules økonomisk. I dag følger overførselsindkomster lønudviklingen minus 0,3 procentpoint. De 0,3 procentpoint finansierer den satspulje, der finansierer sociale forbedringer.

Vi foreslår, at overførselsindkomsterne ikke skal have fratrukket de 0,3 procentpoint. For det er mange penge, det drejer sig om. En pensionist mister for eksempel mere end 6700 kr. ved det.

SF foreslår samtidig, at satspuljen til sociale forbedringer finansieres af alle borgere via højere energiafgifter og ikke blot af pensionisterne, arbejdsløse og andre på overførselsindkomster. Det er langt mere socialt ansvarligt. Højere energiafgifter vil samtidig betyde, at danskerne vil spare yderligere på energien, og det er godt for det samlede CO2-udslip. Så for 5 kr. kan vi altså både mindske uligheden i Danmark og forbedre klimaet. Hvem kan sige nej til det?

Men ærlig talt! Jeg havde nu heller ikke ventet andet, fordi regeringen næppe kunne have interesse i at få genopfrisket sin hukommelse med alle de famøse kødskandaler, der har været med til at gøre livet surt for 2 forhenværende forbrugerministre og et nedlagt ministerium som det afsluttende punktum.

På mig virker det bare hyklerisk, at regeringen var så forhippet på at give skattelettelser med rund hånd, og så pludselig et par måneder efter, skal aktiviteterne rundt omkring i ministerierne sættes på stand by.

DFs uddannelsesordfører har helt ret i sin forargelse, men alligevel bliver jeg nødt til at spørge. Er det kun denne lærer der ikke må hænges ud på nettet eller er det alle lærere, som helst skal skånes for dén slags?

Sagen er jo den, at DFs ungdom har en hjemmeside med titlen melddinlærer.dk, hvor man uden videre kan hænge sin lærer ud, og tilmed sende en klage til selveste undervisningsminister Bertel Haarder, som så skal gå i rette med pågældende lærer.

Så er det altså, at jeg i dag er blevet nødt til at spørge den gode undervisningsminister, om han tror det gavner respekten for folkeskolelærere her til lands, at man sådan på en politisk (støtteparti-) hjemmeside opfordrer til at jorde sin lærer? Om det er en god strategi, hvis man fra politisk hold har behov for, at flere ønsker at uddanne sig til lærer? Om det er hensigtsmæssigt med den slags tiltag, eftersom lærermangel, lærerstress og lærermobning er i stigning?

Ja, jeg spørger jo bare og undrer mig - og så støtter SF i øvrigt socialdemokraternes forslag om en anti-mobbelov, for BÅDE elever og lærere, som indeholder mange af de tanker som SF også tidligere har fremført.

Men samtidig er disse dages tragiske beretninger fra Afghanistan-lejren, hvor en ung soldat forleden mistede livet, et klart eksempel på at smertegrænsen er nået. I samme Ekstra Blad kan man nemlig læse en dansk soldat kritisere alderen, modenheden og kompetencen hos flertallet af de udsendte soldater. Størrelsesforholdet mellem de erfarne, de mindre erfarne og de decideret uerfarne er simpelthen helt forkert.

Kritikken af uddannelsen, af materiellet - og ikke mindst af succeskriterierne og mulighederne for de danske soldater til overhovedet at udføre opgaver i både Irak og Afghanistan - får nu et ekstra vrid, fordi en erfaren udsendt soldat nu tager bladet fra munden.

For familie og venner og soldaterkammerater til den dræbte må skildringen af forløbet være ubærlig læsning. Et fuldstændig meningsløst drab, som der ikke er skygge af formildende eller heroiske træk ved. Kun tragedie.

I årevis har jeg nu kritiseret krigen i Irak og ikke mindst det manglende legitime og demokratiske grundlag krigen blev indledt på. Jeg har også kritiseret indsatsen i Afghanistan for simpelthen ikke at have været på omgangshøjde med opgaven og dermed sendt danske soldater i døden på et håbløst grundlag. Se bare her, hvad Ritzau forleden sammenfattede:

”Chefen for PET's afdeling for forebyggende sikkerhed, Anja Dalgaard-Nielsen, langer hårdt ud efter de danske styrkers indsats i Irak og Afghanistan.

Den danske militære indsats i Irak og Afghanistan har decideret fejlet, når det gælder genopbygning og sikkerhed, og der er ikke skabt de forbedringer for lokalbefolkningen, som er helt nødvendige for at sikre opbakning til en central regering (…) Da de danske styrker forlod Irak i efteråret, havde man ikke opnået det overordnede mål om at skabe demokrati og sikkerhed. I dag er det konkurrerende shia-muslimske militser, der sidder på magten i Basra og det sydlige Irak. Nogle af dem er endda særdeles ortodokse, og det lover ikke godt for de moderate kræfter, der ønsker et demokratisk Irak, siger Anja Dalgaard-Nielsen.
I en kommende bog analyserer Anja Dalgaard-Nielsen Danmarks indsats i Irak og Afghanistan baseret på blandt andet tre måneders ophold hos de danske styrker i de to lande, og ifølge Anja Dalgaard-Nielsen kan man ikke umiddelbart konstatere, at krigene har vundet mere sikkerhed for den vestlige verden, end der er sat over styr, når det gælder truslen fra international terrorisme.
Hun er dog ikke i tvivl om, at man har sendt et signal ved at gå ind i Afghanistan og lukke træningslejre.
- På den anden side har de to krige højst sandsynligt medvirket til, at unge mennesker blandt andet i den vestlige verden er blevet radikaliseret yderligere. Krigene har givet ammunition til de radikale ideologer. Så hvordan nettoresultatet ser ud – det kan man diskutere, siger hun.
Anja Dalgaard-Nielsen hæfter sig desuden ved, at styrkerne fokuserer så meget på at beskytte sig selv mod angreb, at det går kraftigt ud over ressourcerne til genopbygning og demokratiudvikling. Samtidig skifter genopbygningen fokus hvert halve år, når et nyt hold danske soldater sendes af sted.
Officerer fra forsvaret har tidligere efterlyst en overordnet plan for dansk genopbygningsarbejde i Irak og Afghanistan.”

Når jeg de seneste dage har taget et kraftigt opgør med ekstremisme - så hænger det altså også nøje sammen med min kritik af krigene i Irak og Afghanistan. Fordi de, som det fremgår ovenfor, medvirker til en radikalisering - også i vores eget samfund. Vi kan ikke adskille vores udenrigspolitik og engagementet i f.eks Irak og Afghanistan fra hvordan vi f.eks laver integration i Danmark.

Forleden døde en dansk soldat i Afghanistan altså en helt meningsløs død som følge af en kammerats brud på sikkerheden og umodne opførsel. Spørgsmålet er, om ikke også et flertal i det danske Folketing har set stort på sikkerheden og opført sig groft uforsvarligt da de indledte disse militære eventyr.

Villy-

I SF har det været en spændende proces at få alle de nyvalgte folketingsmedlemmer integreret i folketingsgruppen. Ikke mindst at få fordelt alle ordførerskaberne, så SF kan stille med et stærkt hold.

Jeg fortsætter, bl.a., selv som SF's nordatlantiske ordfører og den 19. februar havde Dansk Folkeparti fremsat en forespørgsel til statsministeren om Grønland, bl.a. skulle statsministeren oplyse om den politiske - og ikke mindst den socialpolitiske situation i Grønland.

Man kan roligt sige, det blev en livlig debat, og en demonstration af, hvordan Dansk Folkeparti har sat sig på rollen som regeringens nordatlantiske indpisker.

Det forekommer mig, at DF overhovedet ikke er interesseret i af finde løsninger, når det gælder Grønland. Tværtimod har de tilsyneladende lagt sig i selen som den genstridige slædehund, der ustandselig glammer og skaber uro i flokken, så enhver fremdrift bliver forsinket eller besværliggjort. Men reelle lønsninger, nej, dem har DF ingen forslag til.

Sidst vi oplevede det, var i forbindelse med asyldebatten i folketinget, hvor de grønlandske folketingsmedlemmer fik læst og påskrevet, og der blev truet med at trække i tilskudsbeløbene, hvis de tillod sig den flothed at blande sig i asyldebatten.

Heller ikke fra Venstre har der været mangel på knobbede ord, da Søren Pind betegnede de to grønlandske politikere som nogle, der lige pludselig var komme ned fra indlandsisen for at drive dansk indenrigspolitik. Jamen hvor er vi henne?

I SF erkender vi, at der er sociale problemer på Grønland. Og da vi i SF respekterer og bakker op om det grønlandske hjemmestyre, har vi opfordret regeringen til inden for den ramme at gå i dialog med myndighederne på Grønland om løsningen af nogle af de sociale problemer, som landet har. Især bør der fokuseres på at bidrage med faglig bistand og kompetencer indenfor alkoholmisbrug og omsorg for børn fra udsatte familier eller fra familier med ringe eller ingen forældreevne.

Det eneste DF går op i er, at øremærke noget af tilskudsbeløbet, uanset hjemmestyre eller ej. Den holdning er DF ganske alene med i Folketinget.

Skal noget af tilskudsbeløbet øremærkes til Grønland, skal det foregå i samarbejde og fuld forståelse med hjemmestyret.

Desuden er der allerede indgået en samarbejdsaftale på området for udsatte børn og unge i 2006 mellem den daværende socialminister og landsstyremedlemmet for familie og justitsvæsen.

Men er der kommet noget godt ud af det, så synes jeg der er, at store dele af de muslimske samfund nu begynder at røre på sig: http://www.berlingske.dk/article/20080221/danmark/802210310/ 

Der begynder altså nu – i flere muslimske miljøer – at tegne sig viljen til at tydeliggøre den helt afgørende skillelinje som jeg har efterlyst – nemlig om man er på den demokratiske banehalvdel eller ej.

Således er der i stigende grad et opgør med det udemokratiske Hizb-ut-Tahrir. Men mindst lige så vigtigt – en øget distancering fra den manglende klarhed hos Islamisk Trossamfund. Det sidste er vigtigt, fordi Islamisk Trossamfund i den danske offentlighed har fremstået som talerør for hele det muslimske mindretal, men reelt kun repræsenterer 30-40.000 herboende muslimer, hvorimod de resterende 150.000 i større eller mindre grad er blevet taget til indtægt.

Dette er vi nu – for første gang – på vej væk fra. Dermed er vi ved at opnå noget andet, nemlig at det religiøse også kan få en anden og langt mere afbalanceret rolle i forhold til det at være muslimsk borger i Danmark, end f.eks Islamisk Trossamfund har givet den brede offentlighed indtryk af.

Jeg glæder mig over at det massive flertal af muslimer så småt får demokratisk mæle i den danske debat. Se bare her: http://www.berlingske.dk/article/20080221/danmark/702210063/

Som allerede nævnt har der været meget fokus på min retorik i mit oprindelige blog-indlæg. Jeg er både blevet rost og fået en del kritik. Den diskussion er fair nok. Men jeg synes ikke vi er tjent med en diskussion om retorikken alene. Vi har ikke brug for en "debat-om-debatten", hvis den overskygger indholdet.

For mig at se er det helt afgørende at der nu er mere grøde i spørgsmålet end set længe:

Vi er nu for alvor der, hvor skillelinjen mellem mennesker der vil demokrati, frihedsrettigheder og et fredeligt liv i Danmark må tage afstand og distancerer sig fra dem der vil et religiøst diktatur uden frihedsrettigheder for individet.

Og i tilgift har vi fået en øget opmærksomhed på, at det stærkt religiøse ikke skal have lov til at definere flertallet af danske muslimers forhold til hverken deres tro eller til deres forhold til det danske samfund eller dansk politik.

Det er to væsentlige gevinster i denne uges debat. Det lysner.

Villy-

Men nu er de gode viljer som bekendt ikke nok.

Der er yderligtgående kræfter i Danmark – som f.eks Hizb-ut-Tahrir – som er uden for terapeutisk rækkevidde. De har truffet et bevidst valg – imod demokrati. Imod kvindens ligestilling. Imod moderne frihedsrettigheder.

Og for et forældet, menneskefjendsk verdenssyn.

Min bekymring – (en bekymring som jeg tror jeg deler med tusindvis af danskere, både de pæredanske og rigtig mange med muslimsk baggrund) – er at disse kræfter skal få indflydelse på de unge rodløse med anden etnisk baggrund, som er droppet ud af deres uddannelser og hvor forældrene har sluppet grebet for længe siden.

Min bekymring er, at hvad der nok er forældre og unges ansvar, er blevet så uafviselige samfundsmæssigt problemer, at vi må have modet til at adressere dem.

Der er så mange indvandrere og andengenerationsdanskere som klarer sig fantastisk i det her samfund. Der er så mange, som har kæmpet en sej kamp, for at give deres børn en bedre chance end de selv havde mulighed for. Mennesker som har gjort alt det rigtige. Men alligevel ender med at blive behandlet som andenrangsborgere.

Min bekymring er, at tosser – som dem fra Hizb-ut-Tahrir – skal ødelægge det for alle dem der demokratisk og frisindet går åbent og ærligt ind i samfundet. Som deltager aktivt i foreningslivet og kæmper for en bedre hverdag for deres børn.

Og min dybe bekymring er, at f.eks Hizb-ut-Tahrir skal fiske i rørte vande blandt de desværre alt for mange marginaliserede og utilpassede unge med anden etnisk baggrund.

Jeg skrev i går her på bloggen – og jeg vil gerne gentage det: ”Der ER diskrimination i Danmark mod mennesker med anden etnisk baggrund! Der ER forskelsbehandling. Der ER uretfærdigheder, der rammer etniske minoriteter. Og der ER en generaliserende og nedladende debatform, som særligt rammer muslimer. Og der er starthjælpen, som diskriminerer økonomisk og socialt.

Er det så i orden? Nej – gu’ er det ej. Men det er et vilkår som vi må arbejde politisk og demokratisk på at ændre. Ligesom diskrimination af kvinder. Ligesom uretfærdigheder overfor folk, der kommer i klemme i systemet. Ligesom vi skal ændre diskriminationen mod ældre.”

At man skal træde varsomt i diskussionen er jeg selv blevet gjort opmærksom på i løbet af dagen, fordi mit indlæg i går kunne læses som en appel til ALLE muslimer. Det var ikke meningen. For det behøver jeg selvsagt ikke – kun en appel til dem (forhåbentlig en rigtig lille gruppe), der føler sig tiltrukket af Hizb-ut-Tahrir eller bare tror at svaret er at fortrække ind i et parallelsamfund eller være stærk i troen: For det løser ikke problemerne.

Jeg har en dyb, dyb bekymring over den retning vores samfund tager i de her år. En bekymring som de mange, mange mails og blog-indlæg er udtryk for. Fogh og Pia K. har haft magten i 7 år og vi har flere uroligheder i Danmark end jeg kan huske – Ungdomshuset, Christiania, den seneste uges brande osv.

Helt almindelige mennesker – uanset deres baggrund – bliver dermed ofre for nogle eskalerende problemer. Nogle gange skriver jeg om sociale problemer, nogle gange om klimaproblemer, eller om kommunernes økonomiske problemer. I disse dage adresserer jeg de problemer vi oplever med integrationen – og mangel på samme. Som jeg har forstået medierne har mange med anden etnisk baggrund også fået deres biler brændt af.

Der er altså i virkeligheden to diskussioner – en om demokrati og ytringsfrihed og min og SF’s afstandtagen fra Hizb-ut-Tahrir. Og så er der en debat om fejlslagen integration. De er begge vigtige.

Det er mig magtpåliggende at vi siger det helt klart: Der er ikke brug for antidemokrater i Danmark. Og modsat diktaturstater som Saudi Arabien og Iran, så synes jeg ikke vi skal holde på kræfter som Hizb-ut-Tahrir og andre, der ikke vil friheden. Vi vil gøre hvad vi kan for at deres meninger ikke får et ben til jorden.

Jeg skrev i går at kristne og muslimer skal kunne leve dør om dør. Og det skal de. Og dør om dør med ateister, agnostikere, hinduer osv. Vi skal kunne være her – både med og uden tro. Men vi er forpligtet på demokrati, frihedsrettigheder og ansvar. Det er det fælles vi kan bygge samfundet på. Der er nemlig den finte ved demokrati, at den giver plads til langt det meste – mens (det religiøse) diktatur ikke levner plads til ret meget.

Villy-

I SF har vi mange med anden etnisk baggrund, også mange der enten kommer fra overvejende muslimske lande – eller som er muslimer. Fælles for dem er, at de har dyb afsky for yderligtgående, ekstremistiske grupper som Hizb-ut-Tahrir. For de ved præcis hvor farlige og skadelige de er.

Jeg har været socialordfører for SF i 10 år i Folketinget og før det, var jeg formand for Socialudvalget i Kolding Kommune i en periode. Jeg har efterhånden set min del af den uretfærdighed, som er en del af det her samfund.

Næsten hver dag får jeg mails eller breve fra borgere, som er kommet i klemme i systemet. Efter et langt arbejdsliv rammes de af en ulykke. Og alligevel skal de slås med systemet i årevis, for at opnå en pension. Så danskere rammes også af uretfærdighed!

Vi ved alle sammen at der er kvinder der forbigås til et job, fordi arbejdsgiveren er bange for at de skal på barsel før eller siden. Og vi ved at kvinder har et stort lønefterslæb i forhold til mænd. Så kvinder diskrimineres også!

Vi har også set at f.eks banker fyrer deres ældre medarbejdere. Og at ældre har langt sværere ved at komme på arbejdsmarkedet igen, medmindre konjunkturerne virkelig er med dem. Altså: der er også diskrimination mod ældre!

Sådan kunne jeg blive ved.

Og så til pointen: Der ER diskrimination i Danmark mod mennesker med anden etnisk baggrund! Der ER forskelsbehandling. Der ER uretfærdigheder, der rammer etniske minoriteter. Og der ER en generaliserende og nedladende debatform, som særligt rammer muslimer. Og der er starthjælpen, som diskriminerer økonomisk og socialt.

Er det så i orden? Nej – gu’ er det ej. Men det er et vilkår som vi må arbejde politisk og demokratisk på at ændre. Ligesom diskrimination af kvinder. Ligesom uretfærdigheder overfor folk, der kommer i klemme i systemet. Ligesom vi skal ændre diskriminationen mod ældre.

Der er faktisk også danskere – ikke mindst unge piger – som oplever, at DE bliver udsat for diskrimination. Fra unge mænd med anden etnisk baggrund.

Men at der findes diskrimination og uretfærdighed er IKKE en åben ladeport for at brænde biler eller affaldscontainere af.

Og til alle med muslimsk baggrund i Danmark: Løsningen på jeres problemer – som jeg anerkender og forstår – går ikke gennem mere religion. Og slet ikke gennem religiøs fanatisme, som den vi finder hos Hizb-ut-Tahrir.

Derfor denne appel: Vi er først og fremmest mennesker. Vi rummer forskellige ting – og det gør os til individer. Tag bestik af, hvad I mener politisk. Organiser jer i fagbevægelsen – gå ind i politik. Deltag i lokale beboermøder om hvordan jeres kvarter kan blive godt for alle der bor der.

Del jer efter anskuelser. Vær med til at sikre at alle børn og unge kan færdes frit på f.eks Nørrebro eller i Gellerup, uden vold og diskrimination. Gå med i skolebestyrelser. Følg børnene til fodbold og læs lektier med dem. Kom til forældremøderne. Gå med på legepladsen – og lad være med altid at overlade ansvaret til de ældre søskende eller ældre kammerater.

Vi SKAL have det her til at lykkes. Vi SKAL have en integration, hvor vi kan være både kristne og muslimer dør om dør.

Men der er brug for utvetydig opbakning til demokratiet. Til frihedsrettighederne. Til kvindens ligestilling. Det gælder alle i dette land.

Villy-

PS.

Mens jeg skriver dette er der næsten 400 indlæg på min blog fra i går. Og jeg har fået ca. 500 e-mails. Jeg kan desværre ikke nå at svare jer individuelt. Men tak for de mange meldinger – positive som kritiske.

Villy-

Desværre har regeringen sløjfet de 170 mio. kr. til Åmose-projektet. Det er simpelthen for ringe. Derfor er jeg glad for, at vi fra SFs side har besluttet at fremsætte regeringens tidligere forslag som ændringsforslag til finansloven for 2008.

Samtidigt foreslår SF desuden, at regeringen ved helbredstjekket af EU's landbrugspolitik i 2008 arbejder for indførelse af 20 pct. obligatorisk modulation af støttemidlerne. Det vil i Danmark frigive ca. 1,5 mia. kr., der blandt andet skal bruges til natur- og miljøformål, herunder gennemførelsen af Naturplan Danmark, der omfatter vores forpligtelser i Vandrammedirektivet og EU's Natura 200 direktiver.

Jeg har med årene lært mig, at man skal vælge sine kampe med omhu. Så et råd til Hizb-ut-Tahrir er – ikke venskabeligt men ikke desto mindre dybfølt – at de med fordel kan søge andre græsgange.

Der er – hvilket i sig selv er tragisk – lande i verden som er meget tættere på disse tossers våde drøm. Så hvis ønsket er kalifat eller Sharia – så er potentialet meget, meget større i f.eks Iran eller i Saudi Arabien. Så herfra en klar opfordring: I må videre – og det kan kun gå for langsomt!

Med vanlig sans for timing har Hizb-ut-Tahrir igen slået til i forlængelse af Muhammed-krisen version 2.0. Med usvigelig sikkerhed opnår de at smide en sjat benzin på bålet og på samme tid tale direkte til danskere, som har fået nok af religiøs fundamentalisme og til et mindretal af muslimer, som tilsyneladende ikke kan få nok religiøs fanatisme.

Derfor er min melding til Hizb-ut-Tahrir og deres tilhængere – herunder åbenbart talsmanden for Islamisk Trossamfund, som gladelig har marcheret ved en demonstration arrangeret af Hizb-ut-Tahrir: Find andre græsgange. Jeres forehavende har intet perspektiv og ingen fremtid i Danmark.

Og til de helt almindelige danskere, som med rette er trætte af Hizb-ut-Tahrirs groteske synspunkter og vanvittige demonstrationer: Sådan er vi mange der har det. Jeg er også træt af dem! Lad os derfor sammen sende dem en klar besked: Jeres åndsformørkede idioti har ingen gang på jord, for i længden vil ingen leve i ufrihed, uvidenhed og i jeres patetiske ubehjælpsomhed.

Det siges undertiden at medlemmerne af Hizb-ut-Tahrir er dem blandt indvandrerne, der klarer sig bedst når det gælder uddannelse og job. Jeg ved det ikke – jeg er ikke sociolog. Men jeg kan konstatere, at de er rigtig dårligt kørende på alle andre områder. Og det er vel tragedien i det hele: At mennesker der er vokset op i frihed og har fået muligheder, som deres forældres hjemlande aldrig ville have kunnet give dem, alligevel ender som religiøse fantaster med et had, til det samfund de bor i.

Og til dem som føler sig tiltrukket af Hizb-ut-Tahrir, og som nok møder modstand i tilværelsen – nøjagtig som alle andre mennesker møder modstand i tilværelsen: Kom ud af offer-rollen. Kom ud af middelalderen. Hav modet til at betjene jer af jeres fornuft. Anerkend demokratiets historiske overlegenhed, anerkend kvinders myndighed og ligestilling, anerkend fornuft og viden som grundlag for at møde andre mennesker. Så skal det nok gå alt sammen.

Villy-

Det er jo helt fantastisk. langt ude og helt fantastisk. Se bare her: http://politiken.dk/udland/article461770.ece eller http://www.publicintegrity.org/WarCard/ og bliv klogere på, hvordan Bush-administrationen systematisk løj, vildledte, forfalskede og manipulerede fakta op til Irak-krigen.

Derfor har jeg i dag bedt vores statsminister svare på følgende:

1. Ministeren bedes redegøre for sit syn på artiklen ”False Pretenses” af Charles Lewis og Mark Reading-Smith, se artiklen her: http://www.publicintegrity.org/WarCard/
2. Ministeren bedes give en sammenlignende og punkt-for-punkt-vurdering af de 935 falske udsagn og begrundelser for Irak-krigen, som den amerikanske top-administration leverede op til og under Irak-krigen (omtalt i artiklen ”False Pretenses” af Charles Lewis og Mark Reading-Smith), sammenholdt med den danske regerings egne begrundelser, udsagn og offentligt tilkendegivne forklaringer på den danske deltagelse før og under krigen.
3. Ministeren bedes på baggrund af artiklen ”False Pretenses” af Charles Lewis og Mark Reading-Smith ( http://www.publicintegrity.org/WarCard/ ) give en vurdering af troværdigheden af den amerikanske regerings præsentation af bevæggrundene for Irak-krigen i fht. Danmark?
4. Hvilke overvejelser giver det Statsministeren anledning til, at den amerikanske regering har inddraget bl.a Danmark i en krig i Irak på grundlag af ikke mindre end 935 løgne og falske påstande og hvilke konsekvenser vil den danske regering drage af disse forhold?

Lur mig, om han ikke snor sig udenom igen, statsministeren. Vi får se.

Villy-

I går blev jeg ringet op af en kvinde, der undrede sig over, at det kort før jul var lykkedes finansminister Lars Løkke Rasmussen at få lagt låg på spørgsmålet om ekstra penge til overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor, når det såkaldte AOF-flertal – bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF, havde tilkendegivet, at der skulle findes 5 milliarder kroner mere, således at ikke mindst de lavestlønnede i den offentlige sektor, herunder social- og sundhedshjælpere kunne få et mærkbart lønløft.

Det undrer også mig. Men desværre skete der det, at DF og S lod sig besnære af Lars Løkkes aftale med Kommunernes Landsforening. En aftale der alene fremrykker nogle midler fra 2009 til 2008. Der er ikke tale om nye, ekstra penge, som vi havde foreslået, men alene om en rokering af midlerne. Der er således tale om et optisk bedrag, når regeringen siger, at de tilfører flere penge til de offentlige ansatte løn. Men det er korrekt at sige, at der i 2008 er lidt flere penge at fordele som følge af rokeringen mod at der er til gengæld er færre penge i 2009 og 2010. Derfor tog SF også klart afstand fra løftebruddet.

Det er en kendsgerning, at den offentlige sektor har svært ved at fastholde medarbejdere og tiltrække nye. Og det bekymrer faktisk SF, at vi har svært ved at skaffe medarbejdere til at tage vare på ældre medborgeres pleje, ligesom det er bekymrende, at der mangler sygeplejersker landets over.

Vi satte fokus på dette problem i valgkampen og igen efter valget i forbindelse med forhandlingerne om en kvalitetsreform af den offentlige sektor. Og vi kunne, hvis Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne havde stået fast have sikre 5 milliarder kroner ekstra til overenskomstforhandlingsbordet.

Siden hen har vismændene og andre økonomer advaret mod en overophedning af dansk økonomi. Disse advarsler tager SF alvorligt. Der skal ske en opbremsning af forbruget i samfundet. Men det skal ikke finansieres af de lavest lønnede i den offentlige sektor. Derfor har vi foreslået, at VK-regeringens og Dansk Folkepartis ufinansierede og uansvarlige skattelettelser på 9,5 mia. kroner bliver annulleret. Nogle af pengene vil så kunne bruges til det nødvendige lønløft i den offentlige sektor, andre til at dæmpe finanspolitikken, så samfundsøkonomien ikke overophedes. På den måde vil vi både kunne styrke vores fælles velfærd og samtidigt lægge den nødvendige dæmper på samfundsøkonomien.

Søren Pinds argument var, at man ikke har formået at minde befolkningen nok om 11. september 2001 - og at vi (danskerne) derfor har glemt, at kampen i Afghanistan er en kamp mod terrorisme som kan ramme Vesten.

Men, men, men... USAs Defense Science Board (et udvalg nedsat af forsvarsministeren for ca. 3 år siden) konkluderede netop, at krigene i Afghanistan og Irak førte til en stigning i terrorisme og hvervning af nye medlemmer til grupper, og forenede ellers adskildte terrorgrupper.

Dertil kommer, at der ikke er skygge af tvivl om, at Afghanistankrigen var i gæring allerede før 9/11; flere måneder inden var Powell på en rejse i mellemøsten/Asien for at samle støtte til et angreb, og dagene efter 9/11 diskuterede Bush's stab om de skulle angribe Afghanistan eller Irak først.

Desuden er det velkendt, at terrorhandlingerne i USA, i London, i Madrid stort set alle har været planlagt og udført af ekstremister som er født eller opvokset og uddannet i Vesten.

Der er nu gået 7 år siden krigen i Afghanistan startede. Og om kort tid har krigen i Irak varet fem år. Vi taler altså om krige der har varet lige så længe eller længere end 2. verdenskrig. Er det ikke på tide at evaluere, hvad der virker og ikke virker? Om mål og midler er i overensstemmelse? Om intention og forventninger realiseres?

I aftes på DR2 så jeg et interview med Harald Bloom, som er en dybt konservativ amerikansk litterat og samfundsdebattør. Han talte om at USA har en forbryderisk regering og at krigene i Irak og Afghanistan er vanvittige. Og så påpegede han, ganske rigtigt, at Bush er parat til at kaste sig over Iran. Hvor længe skal Danmark være en del af dette cirkus?

Jeg ville foretrække en dansk statsminister med en selvstændig udenrigspolitik, fremfor en statsminister, som hopper på det hele, hver gang han får foretræde i Det Hvide Hus eller andre af præsidentens boliger. Binder Fogh os til en Iran-krig efter februars besøg i Texas? Jeg håber det ikke!

Villy-

Alligevel er der noget galt. For er det ikke den samme statsminister, som ikke tøvede et  eneste sekund med at løbe efter Bush og Blair i stedet for at søge fælles europæisk fodslag, da det handlede om Irak-krigen? -  Og som siden jo heller ikke har optrådt særligt europæisk på noget område overhovedet.  - - - Nå, men det er jo flere år siden, og nu mener han det åbenbart, vil nok være den almindelige kommentar fra de fleste professionelle kommentatorer,som jo ikke er særligt optaget af .om der er en længere sammenhæng i tingene. Bare det passer ind lige nu.. og nu gælder det jo forbeholdene. Eller hvad?

Men her var det så, at det gik helt galt. For der var ikke ét ord i talen om Fogh's helt egen opfindelse. Nemlig det nye "forbehold" på flygtninge og indvandrerområdet, som  han personligt satte alt ind på at få ind i forfatningstraktaten (Danmarks vigtigste aftryk på den traktat!) - og nu i Lissabontraktaten. Bestemmelser, der betyder, at Danmark fortsat kan holde sig udenfor fælles bestemmelser i Europa når det gælder flygtninge og indvandrere. Det er vel lige netop det modsatte af stå sammen i forsvar for fælles værdier? Ja det er helt og aldeles u-europæisk og burde fjernes jo før jo bedre.

Fogh var altså ude med et tilsyneladende overbevisende og stærkt budskab, men det var bare ikke ærligt... Måske smart! Nogle vil oven i købet kalde det både klogt og nødvendigt.Han må jo manøvrere, kan man allerede høre nogle kommentere, når det først går op for dem, hvad han ikke sagde noget om.

Jeg kalder det bare: En sædvanlig Fogh- Rasmussen.

Helt igennem pinligt, at Socialdemokraterne medvirker til det optiske bedrag regeringen har stykket sammen omkring lønninger til de offentligt ansatte. Der må virkelig være nogen der satser på at julen bringer nådig glemsel og freden sænker sig...

Jeg er draget hjem til Bjert efter den sidste uge i København i denne omgang, og lagt sidste hånd på en "alternativ nytårstale" som kommer i een af landets aviser den 31. som kronik.

Nu mangler jeg bare (temmelig mange) juleindkøb.

Glædelig jul og et godt nytår til alle som har læst, kommenteret, linket her på bloggen i det forgangne år.

Villy-

Afslutningen på klimakonferencen blev et drama. Egnet til at sende i bedste TV - sendetid. Måske det allerede sker over CNN og BBC World? - Først USA melding om, at de ville veto beslutningen hvis de ikke fik ændringer, så hårde konfrontationer og appeller fra udviklingslandene mod USA med en meget dygtig hvid sydafrikaner i spidsen og efterfulgt af beskyldninger mod sekretariatet. Gråd på scenen og undskyldning  for mødekiks fra mødets præsident. Indkaldelse af FN's generalsekretær og Indonesiens præsident til at appellere om vilje til kompromis.... Og så til sidst den store forsoning. USA ville alligevel stemme for.

Og alt andet havde da også været absurd for aftalen binder ikke USA til andet end det de erklærede fra starten. Nemlig at de vil være med i frohandlingsprocessen op til 2009- mødet. Man kan sige at USA fik fribillet. Nødvendigt for at komme videre, ja, men ikke noget at klappe af! - Det gjorde jeg da heller ikke.

Derimod er der grund til at glæde sig over at der er bevægelse hos u-landene. De fattigste især, de små østater selvfølgelig - det er dem der forsvinder! - men også store lande som Brasilien. Ja også Kina viste gode takter, selv om det er forståeligt,at de kræver at USA skal gøre noget. Tallt for udslip pr. indbygger forklarer det. I Danmark omkring 10 tons, i USA ca.30 tons og i Kina ca.3-4 tons.

Alligevel er jeg også noget trist over resultatet.  U(SA fik fribillet og der var ikke flertal for at tage FN's klimarapport alvorlig. Ikke noget om hvor meget der skal reduceres og ikke noget om hvor hurtigt det skal gøres, hvis vi skal undgå temperaturstigninger over 2 grader i dette århundrede. Det kæmpede EU for. Ganske markant længe.- Godt vi har EU. Uden ville verden være langt ringere stillet! .-  Det betyder at vi også de næste 2 år skal kæmpe for at få taget Klimarapporten alvorligt.

Og det oveni en overfyldt dagsorden med forhandlinger om teknologioverførsel til de fattige lande, hjælp til at tilpasse os klimaændringerne, finansiering og bistand ud over u-landsbistand, og meget meget mere.

Vi vidste godt at det ikke blev til en promenade fra Bali til København. Jeg synes heller ikke det blev den gedesti, som jeg var bange for på et tidspunkt. Men det blev en smal og stenet vej med utallige forhindringer. Danmark har fået en kæmpeopgave med rydde vejen i de næste 2 år.På den måde er forhandlingernes slutning kun starten på en stor proces.

Al Gore havde ret - tænkte jeg da vi vedtog beslutningen - politisk vilje er en mangelvare. Men det er også en fornyelig ressource. Det får vi brug for i den næste år både op til Poznan i 2008 og København i 2009.

Lige nu sidder jeg midt i den globale beslutningsproces maskinrum. I konferencecenteret i Nusa Dua på Bali, der syder af højspændte forhandlinger. Vi er nået de sidste timer på konferencen og kredsen, der forhandler snævres ind. Det er de store spillere USA, EU,Kina og Indien og Rusland, der nu skal tage de sidste livtag inden det hele forhåbentlig slutter med et nogenlunde brugbart resultat. Og måske er forhandlingerne allerede på et meget højere niveau.Det højeste, måske? Rygterne går om at Angela Merkel hjemme i Tyskland har taget telefonen til Bush? Og hvad med de andre ledere? - Risikoen for et elendigt resultat hænger i luften.- Mon der er lidt vilje og evne, når det kommer til stykket?

Det kan være anledning til et par ord om det globale maskinrum. Det bliver tit skældt ud. Så mange mennesker og så små resultater, siger mange. - Og var det ikke netop det Danmarks statsminister sagde op til topmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002?

Jo det var det, men det er jo netop den store misforståelse. For globale beslutninger er meget vanskelige at få igennem så længe verden ikke har bedre beslutningsprocesser og så længe ideen om total national suverænitet råder. Hvis vi skal lykkes med den slags aftaler kræver det enormt mange menneskers indsats for at pleje tandhjulene. For at skabe bitte små fremskridt og for at smøre maskinen så alle beslutninger kan komme til at køre i samme retning som en enorm maskine med små og store tandhjul. Faktisk fascinerende og lovende - samtidig med frustrationen over den manglende politiske vilje til at tage stærke beslutninger.

Og det gælder ikke mindst på klimaområdet. Den politiske beslutningsproces startede med skabelsen af FN's klimapanel i slutningen af 80,erne for at skabe sikker viden. 2000 forskere fra hele jorden blev involveret. Så Rio-topmødet i 1992 om bæredygtig udvikling , der skabte klimakonventionen. 5 år efter i 1997 Kyotoprotokollen med bindende reduktionsmål for den rige verden og nu på Bali forsøget på at få hele verden med i nogle fælles beslutninger i 2009. Alt sammen holdt sammen af årlige møder med tusinder af mennesker - som på Bali i disse dage. Selv har jeg deltaget i en række.

Hvordan det hele ender, ved vi om få timer, men det er vigtigt at huske, at den globale beslutningsproces kræver et stort og omfattende maskinrum. Fascinerende og vigtigt at opleve og vigtigt at forstå.

Vor statsminister har taget fejl på mange vigtige områder. Da han talte nedsættende om verdens maskinrum i Johannesburg var det en af de meget alvorlige fejl. - Mon han ikke fortryder når nu København skal være maskinrum i 2009?

Mens Al Gore i går talte var forhandlingerne i fuld gang og kørte til i morgen kl. 4. Og her vises der ingen ydmyghed.

USA er fortsat lodret imod at henvise direkte til FN’s klimarapports påpegning af, at målet bør være at holde temperaturstigningen på under 2 grader, ligesom de heller ikke ønsker at henvise til, at de globale udslip skal toppe i løbet af de næste 10 – 15 år. Fantastisk af et land, der ellers i andre internationale forhandlinger påkalder sig videnskaben…. Men altså ikke her, hvor det virkelig gælder.Og russerne har blandet sig som spielfordærver med forslag, der også underminerer 2 graders målsætningen. Japan og Canada står og vakler - til den forkerte side. – Var det ikke det Al Gore sagde i aftes, at de rige lande måske skulle til at tage sig sammen!!

Og imens sidder udviklingslandene med Kina og Indien og venter. Hvorfor skal de love, at de vil gå i gang for alvor, hvis USA ikke er til noget? Sådan tænker de, selv om de mange konkrete forhandlinger er gået godt,og giver et løfte om mange udviklingslande vil noget i fremtiden .- Også Kina.

Så er det jo godt, at vi har EU, der endnu prøver at stå fast på, at vi skal forhandle frem mod København med et klart udgangspunkt - baseret på Klimapanelet. Hvis det ikke kommer  har EU truet med ikke at møde op til den særlige møderække for de store udledere af CO2, som Bush har taget initiativ til nu efter Bali. Og som reelt er USA’s forsøg på at ændre hele retningen i forhandlingerne – væk fra Kyotoprotokollen og bindende aftaler. 

Den tyske miljøminister var først med den udmelding. I det hele taget er jeg er blevet meget glad for Tyskland hernede. De har på mange måder miljøførertrøjen blandt EU -.landene.

Hvordan ender det så i dag – eller i morgen?

Lige nu er det svært at se, at det bliver særlig godt. Spørgsmålet er om vejen til København bliver en flot promenade med klar retning eller det bliver en gedesti, hvor man knapt kan komme frem, selv om man kæmper?

AL GORE – IGEN.

Så har han lige talt. Al Gore.

Fløjet ind fra nobelprisfesten i Oslo og her til klimakonferencen, hvor han tog forsamlingen med storm. Fantastisk godt med en der taler lige ud af posen på en konference, der er fyldt med teknikaliteter, diplomatbenspænd og ministre, der mest siger det sikre, men sjældent virkelig får det til at rykke.

Ryk Kyoto perioden frem fra 2012 til 2010 for det haster meget mere end vi tror! – Det er den rige verden, der har brug for kapacitetsopbygning, når det gælder ansvarlighed og vilje til handling – ikke den fattige!- Sørg for at bane vejen for, at USA kan komme med, men husk at gå foran!  Var nogle af han stærke budskaber til konferencen og verden. Kun synd at alle forhandlerne – også vores egen minister – sad med hovedet nede i de helt nødvendige forhandlinger for at få USA til at rykke sig – bare lidt!

Jeg hørte ham også for 10 år siden – på Kyotokonferencen. Da var han vicepræsident og hjalp Kyotoprotokollen igennem. Ja USA underskrev den da også, men blev jo aldrig ratificeret af USA. Det handlede hans tale om dengang. Kongressen havde bundet Clinton/Gore så han dengang måtte fortælle forsamlingen, at vi ikke kunne forvente at Kongressen ville ratificere……Et trist budskab må det have været for ham, men han hjalp altså aftalen igennem.

Og nu i dag med budskabet om, at tiden er ved at løbe ud. Og at vi har vidst det her i mere end15 år. Fra Rio - konferencen over Kyoto-protokollen og de årlige konferencer hvert år siden.

Han har personligt en meget stor del af æren for at vinden er ved at vende bort fra Fogh – Lomborg - Bush budskabet om det hele løser sig, er for dyrt og at vi bare skal slappe af.

Og  for, at det er en bevægelse, der kommer fra neden af. Klodens første globale folkebevægelse, kaldte han det i dag. – Det skal vi medvirke til at skabe i de næste 2 år. Op til København!

Så sidder jeg igen til en åbning af en stor global konference med lange taler. Fra de tilstedeværende statschefer og fra FN’s generalsekretær. Gode taler om hvorfor det er nødvendigt at gribe ind, henvisninger til FN’s klimapanels sidste rapport og hvorfor det er nødvendigt at færdiggøre en ny aftale i 2009 – i København. Så landene i verden kan gøre klar til de næste forpligtelser når Kyotoaftalens første periode udløber i 2012.

Her er Australiens nye premierminister, der får åbningens største bifald da han går på talerstolen og fortæller om sin – nu gennemførte beslutning – om at Australien underskriver Kyotoprotokollen. Og her er Maldivernes præsident, der ved, at hans land kan risikere at forsvinde i havet. Altså både alvor og optimisme.

Det der slår mig her ved starten er, at der er en ny ydmyghed overfor de kæmpestore problemer, som verden står overfor. Der virker som om der er mindre råben af hinanden. Især de fattige lande ved – med vigtige undtagelser som f.eks. Indien - at det ikke er nok at påpege, at det er de rige landes skyld. De bliver ramt alligevel!!  Så alle er i samme sivbåd, om end der er meget stor forskel på hvem der har skabt problemerne. Og det eneste vi skal blive enige om er faktisk en køreplan for forhandlingerne frem til 2009 i København. – Det handler om at få både USA med på en køreplan og samtidig få ulandene med. Kina og Indien er her afgørende.

Her onsdag er det endnu ikke til at se, om den ydmyghed overfor alvoren også er til stede hos de tre lande. USA sidder med nøglen. De skal give signaler om, at de agter at forhandle for at levere i 2009. Lige nu står forhandlingerne stille, og ingen – slet ikke USA - giver ind - så måske der alligevel ikke er ydmyghed nok?

Som formand for Folketingets miljøudvalg er jeg med på dette 13. møde efter Kyoto - akkurat som jeg var med som formand for miljøudvalget for 10 år siden i Kyoto og også har deltaget i et par af de andre opfølgningsmøder.

Og så befinder man sig igen i det globale maskinrum, hvor hele verden skal prøve at blive enige om, at klimatruslen er så alvorlig, at alle vil være villige til at tage del i løsninger. Og det er hver gang fascinerende. De tusindvis af mennesker, de mange og alt for ofte forskellige synspunkter og så alle ildsjælene fra grønne græsrødder – og heldigvis i stigende grad også fra de bedste virksomheder. Og så os folketingsmedlemmer. Vi er 5 denne gang, der skal følge processen, knytte kontakter, blive klogere og påvirke, hvor vi kan.

Det her er vigtigt. Verden skal snart for alvor tage sig MEGET GRUNDIGT SAMMEN, hvis vi skal styre os nogenlunde sikkert igennem de næste år. Og det kræver aftaler. Det kræver globale beslutninger, og at ingen prøver at snige sig udenom ansvaret.

Og det er sådan set hovedproblemet på denne, som på de øvrige klimakonferencer. Der er mange, der leder efter smuthuller for at smyge sig udenom ansvaret. Vil USA overhovedet være med til angive retningen for de næste 2 års forhandlinger. Altså tage udgangspunkt i videnskaben og sætte fokus på at begrænse temperaturstigningen til 2%? Vil Canada og Japan noget i virkeligheden? – Og hvorfor har EU ikke en meget klarere alliance med u – landene.

For mig ser det ud til – på min Bali dag nr. 1 – at verdens fattigste skal have langt kraftigere tilsagn fra os rige, om at vi vil hjælpe dem med at løse de kæmpemæssige problemer, som de får på grund af klimaændringerne. Oveni alt det andet! Altså hvis vi skal have lavet en beslutning, der leder frem til hæderlige beslutninger i København i 2009.

- Jeg håber at EU viser mod.

Jeg finder det faktisk helt uforståeligt. At S-ledelsen ikke har været med til at bane vejen for en folkeafstemning om EU-traktaten og efterlyser større samling og større mod, havde været gavnligt for både interessen for EU's reelle betydning og for dansk demokrati, hvis Socialdemokraterne, Radikale og regeringspartierne havde haft modet til at inddrage den danske befolkning.

Sidste år skulle der have været en afstemning, men i år skal der ikke.

Men det skal vel ikke være Frankrigs eller Hollands befolkninger som afgør om vi har folkeafstemninger om væsentlige politiske ændringer. Så er indholdet af traktaten blevet ændret, javel. Men der er stadig afgørelser, der med Lissabon-traktaten går fra enstemmighed til kvalificeret flertal. De forskydninger bør danskerne naturligvis også have mulighed for at markere en holdning til.

Jeg mener at man grundlæggende svækker opbakningen til et europæisk projekt, hvis EU skal være et elitært projekt som kun professionelle kan forholde sig til, når Grundloven ikke gør det tvingende nødvendigt at spørge befolkningen. Men det er med til at gøre EU mere fjernt end nødvendigt.

Så man må spørge: Hvad er det ved EU-traktaten der gør at befolkningen ikke skal spørges? Jeg tror mange mennesker tænker, at der må være fejet noget ind under gulvtæppet. Der synes jeg vi som politikere har pligt til at gå den anden vej.

SF vil gerne ende med at kunne anbefale et "ja" men vi har ikke besluttet os endnu. Det gør vi til februar. Men jeg synes ikke man skal være bange for sin befolkning.

Jeg oplever tværtimod at et flertal af danskerne er optaget af at blive spurgt - og samtidig faktisk er positive og godt kan se behovet for en ny traktat for et meget større EU. Det er derfor en mærkelig og for mig helt uforståelig alliance Socialdemokraterne laver, når de nu står sammen med borgerlige og bureaukrater om nogle juridiske spidsfindigheder, i stedet for at se det her som en reel politisk diskussion som naturligt har borgerne som centrum.

Det havde efter min opfattelse været gavnligt med større sammenhold i oppositionen i spørgsmålet om en folkeafstemning, så vi samlet kunne have sat Fogh-regeringen under pres.

Villy-

Siden valget har der været travlhed. Jeg har blandt meget andet været i Brussel, hvor jeg har stået i spidsen for en stor konference om forberedelsen af klimatopmødet i København i 2009. Og så har der jo stået fordeling af poster og Folketingsstart på dagsordenen. Jeg fortsætter med stærkt fokus på miljø. Er blevet formand for Folketingets miljøudvalg. Igen. Kan man sige, for jeg var også formand for udvalget i en pæn del af halvfemserne indtil jeg i 1999 sagde ja til en stilling som direktør for miljøstyrelsen. Desuden er jeg fortsat SF's ordfører på de områder, der har med ulande og globalisering at gøre. - Så på den måde er alt ved det gamle.

Men en stor ændring kan vi allerede mærke nu Folketinget har startet. Det er en svækket Fogh,der er statsminister - Naser Khader kalder ham fornyet!!, men sådan ser han  nu ikke ud. Det betyder heldigvis, at mange af SF,s dagsordenen og synspunkter kommer mere i fokus i debatten. Desværre er VOK -flertallet intakt, så det er et meget stort spørgsmål om der også sker ændringer i virkeligheden -I det der bliver bestemt.

Det nye er altså, at vi nu også kan få sat andre dagsordenen i den offentlige debat. Forhåbentlig kan vi også presse resultater frem..... Mens vi arbejder os frem til en reel ny start efter næste valg for et mere socialt Danmark med globalt udsyn.

Slutresultatet blev 5.470 personlige stemmer.

Det er et kæmpe skulderklap jeg har modtaget fra vælgerne, og derfor vil jeg kaste mig over det kommende folketingsarbejde med stor lyst og energi.

I dag har vi budt alle de nye folketingsmedlemmer velkommen, og jeg går ud fra, at vi meget snart har fået alle de praktiske ting på plads, så vi i samlet flok kan tage fat på arbejdet med gøre livet surt for regeringen samtidig med, at vi får skabt nogle gode resultater.

Det fortjener alle de vælgere, der har været med til at bakke op om SF's visioner og et andet og bedre samfund.

Hilsen, Kristen

Valget står for døren, og det er i dag, krydset skal sættes. Her på kontoret har vi haft mange bolde i luften og ligget vandret nærmest i døgndrift. Der har været rigtigt travlt. Både i perioden op til, under, og forhåbentlig også efter valget. Jeg vil derfor sige jer alle tusind tak, fordi I har støttet mig og bakket op mine politiske mærkesager. Uden jer var jeg ikke nået så langt!

Regeringen skal væltes, og SF har brug for din stemme. Skulle nogen af jer have glemt det, har det for mig været utroligt vigtigt at sætte fokus på de unge, de homoseksuelle og de svageste i vores samfund.

Dem uden friværdi. Dem, der selv har svært ved at trænge igennem. Og dem som kun meget få mennesker ellers tager alvorligt.

Jeg vil have:

-         Ordentlig og human behandling af flygtninge og asylansøgere

-         Enestuer til psykiatriske patienter

-         Max 22 elever i klasserne

-         Gratis prævention til unge under 26 år

-         Ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelles rettigheder

-         Lesbiskes ret til insemination

-         Gratis heroin til de værst stillede narkomaner

…for bare at nævne nogle af hovedområderne.

Noget af det har vi fået gennemført. Andet vil jeg fortsat kæmpe for bliver gennemført. Men med Fogh og Pia Kjærsgaard er kampen vigtig. Med Fogh og Kjærsgaard kommer bedre vilkår for de unge, de homoseksuelle og de svageste desværre ikke af sig selv.

Så til alle jer på vej til stemmeboksen: SF har i den grad brug for din stemme.

Vi har et brug for et Danmark hvor de unge, de homoseksuelle og de svageste skal have bedre muligheder og rettigheder. Det har jeg kæmpet for. Det vil jeg kæmpe for. Og det skal vi kæmpe for.

Så til dig, dine venner og familie: Vil I have frihed til forskellighed - stem på en der vil det!

Stem på mig.

Kærlige hilsner

Kamal H. Qureshi

Men i dag er det vælgerne der taler, og det er jeg selvfølgelig rigtig spændt på.

Jeg vil afgive min stemme på Nr. Nissum Skole i Lemvig kl. 10,00.

Og først i morgen, når de personlige stemmer er talt op, ved jeg, om jeg skal fortsætte mit arbejde i Folketinget. Det håber jeg selvfølgelig, jeg skal!

Tak til alle, der har fulgt med i min valgkamp her på min blok.

Det ville være dejligt at vågne op i morgen, hvis det store slutresultat kan ende med en helt ny regering!

Kristen Touborg

Danmark har et af verdens bedste erhvervsklimaer samtidig har vi verdens højeste skattetryk. Forklaringen er, at de mange skattepenge bliver brugt på at skabe et velfungerende samfund - også for erhvervslivet.

Men vi skal også sørge at skabe fremtidens gode erhvervsklima og det kræver investeringer.

Vi skal skabe de rette betingelser for, at virksomheder, der har noget at byde på, når det gælder miljø og arbejdsmiljø kan vokse, skabe arbejdspladser, eksportere, tjene penge og på den måde bidrage til grøn omstilling, økonomisk udvikling og derigennem til bedre velfærd.

Erhvervspolitikken er derfor et afgørende led i SF’s ambitiøse plan for en grøn omstilling af Danmark og verden.

Det erhvervslivet har brug for er en stor og veluddannet arbejdsstyrke, derfor er det helt afgørende at vi satser på folkeskolen.

En velholdt infrastruktur, hvor man ikke spilder sin tid med ar sidde i kø, derfor satser SF på den kollektive trafik.

Der skal systematisk satses på fremtidens miljø- og energiprodukter, blandt andet derfor ønsker SF en ægte ambitiøs klimapolitik! Og det er SF ikke alene om at mene:

"Vi er jo glade for, at SF ønsker at satse på miljøteknologi, og at Danmark skal blive ved med at være et foregangsland med miljøkrav og miljølovgivning. Samtidig er vi godt tilfredse med, at partiet vil støtte de nye industrier og teknologier i stedet for at forsøge at holde liv i de forældede og hendøende".
- Steen Riisgaard, adm. direktør Novozymes, Altinget 7. august 2006.

Anne Grete

Ø       En stor og veluddannet arbejdsstyrke. Alle børn skal være med fra de starter af deres uddannelsesforløb. Derfor satser SF på folkeskolen!

Ø       En infrastruktur, hvor man ikke sidder i kø. Derfor satser SF på jernbanen!

Ø       Et systematisk satsning på fremtidens miljø- og energiprodukter. Blandt andet derfor ønsker SF en ægte ambitiøs klimapolitik!

Sårligt det sidste budskab kan være svært at anerkende. Derfor vil jeg da gerne underbygge det med et citat fra en, der ikke normalt anses for at være rød lejesvend - Niels Due Jensen, koncernchef for Grundfos:

"Jeg tror aldrig, at en borgerlig politiker har henvendt sig til Grundfos for at få en lignende meningsudveksling. Det, synes jeg ærligt talt, er lidt sløjt for at sige det lige ud. Derfor håber jeg på, at vi kan give SF et konstruktivt tilbagespil og give dem input til det, som partiet vil fremme i Folketinget".

Pointen er, at imens regeringen sidder og planlægger skattelettelser, er SF faktisk et af de partier, der har fingeren på pulsen i disse spørgsmål. Hvor ville Novozymes, Vestas, Grundfos, Rockwool og andre danske, grønne erhvervssucceser have fundet et marked, hvis det ikke netop havde været for SF’s pres for grønne afgifter. Så grøn teknologi fik en reel chance. Uden SF ville dansk erhvervsliv ikke være grønt men derimod sort. Vi snupper endnu et citat fra Niels Due Jensen:

”Vækst og bæredygtighed er muligt, hvis politikerne tør. Det spørgsmål, som der med rette kan stilles, er, om politikerne er tilstrækkeligt opmærksomme på ressource- og miljøproblemerne og deres langsigtede konsekvenser - og er parate til de nødvendige beslutninger, som for eksempel adfærdsregulerende lovgivning?”

SF har i over 20 år netop arbejdet for en bæredygtig udvikling. Vi ønsker, at politikerne skal gribe ind og via bl.a. grønne afgifter skabe markeder for miljøteknologien. Under den forrige regering var Danmark et foregangsland for vedvarende energi. Under den nuværende regering har vind-, vand-, sol- og brændselscelleenergi haft trange kår.

Derfor siger jeg: Stem SF – også for erhvervslivets skyld!

I dag skal jeg ud i det dejlige solskinsvejr og møde vælgere og dele mine postkort og chilier ud på Vesterbro Torv sammen med mine aktivister.

Derfor skal København have en betalingsring, hvor bilerne skal betale for at komme ind i byen.

I dag bruger danskerne alt for meget tid på at holde i kø. Det er spild af tid, sundhedsskadeligt og det forurener forfærdelig meget.

En betalingsring om København vil både skabe mere plads på vejene for de biler, der er nødt til at køre rundt i byen og det vil give folk et reelt alternativ til bilen. Flere busser, tog og letbaner med billigere priser og så bedre forhold for cyklisterne.

For at sætte fokus på området gik vi i dag på gaden og samlede underskrifter til en folkeafstemning for det viser sig nemlig at 82 procent af de adspurgte i en Gallup-undersøgelse mener, at udbygning af den kollektive trafik er vigtigere eller mindst lige så vigtig som investeringer i veje.

Betalingsringen skal ligge ca. ved kommunegrænsen og det skal koste 40 kr. at køre ind i myldretiden og 20 kr. ellers. Frem til 2015 vil det give et overskud på 13 mia. kr. (Vismandsrapporten, foråret 2006).

Pengene fra betalingsringen skal investeres i 2 zoners-billetter til 10 kroner, bedre forhold for cyklisterne, et net af letbaner i København og omegn.

Målet er; 25 pct. færre biler i byen. Det vil spare enorme mængder CO2-udslip!

Klik her: http://www.dr.dk/NETTV/Update/2007/11/08/20071108113749.htm

http://www.sf.dk/index.php?menu=2315

Download SFs trafikudspil og energiudspil her:

http://www.sf.dk/kampagne/

Jeg startede morgenen med debat på radioens P4. Lytterne kunne ringe ind og SF var i krydsild. Det var fedt at snakke med lytterne. Senere var jeg i tv-debat med Lone Dybkjær og Mette Frederiksen på Christiansborg. Programmet blev sendt på DK4. Jeg snakkede med journalister og holdte møde med frivillige på kontoret, inden jeg tog til vælgermøde i Studenterhuset.I morgen venter en spændende dag, hvor jeg skal til politisk debatmøde på Ingrid Jespersens Gymnasium. I morgen aften er dervælgermøde om fixe-rum på Vesterbro. Du kan følge min kalender her:

http://www.kamal.dk/fokusligenu.php?id=227

http://www.kultunaut.dk/perl/arrlist/type-sf?ArrType=oj&Area=&periode=&MarkType=SF

Et eksempel herpå kan ses i dette citat fra en af de mails, som jeg har modtaget:

"Jeg er under uddannelse som social og sundheds hjælper. Jeg er i øjeblikket i praktik på et ældre center. Jeg syndes at det er så trist at se, hvor lidt tid vi har til at yde en god pleje for vores ældre borger, f.eks. kommer de kun i bad en gang om ugen. men badet skal gå så hurtigt at den ældre bliver ked af det, men de giver bare ikke så tit udtryk for det, men det kan ses på dem....Nogen af de ældre bliver sure på os når vi ikke ar tid nok til at være hos dem så længe eller når vi bliver nød til at aflyse et bad eller en rengøring. Og andre gange siger de ældre "ja, vi må også skynde os, fordi du har jo ikke så meget tid til at vær her hos mig." Det bliver jeg ked af at høre at ældre mennesker siger sådan at vi må skynde os pga. tiden. Det skulle være sådan at det kunne tage den tid det tager om at give den pleje og omsorg den ældre har brug for."

Dette understreger for mig, at vi er nødt til at gøre noget for at skaffe mere tid til omsorg og for at sikre bedre løn- og ansættelsesforhold for personalet. Det er en af de store udfordringer, som en ny regering må sætte sig for at løse. Ikke mindst i lyset af, at der i de kommende mange år vil blive flere hundredtusinde ældre, hvoraf flere vil have behov for hjemmehjælp og omsorg på plejehjem.

Carina Christensen forsøger nu at spænde sin departementschef for sit eget politiske fallit-bo, og lade ham tage skraldet for miseren om de manglende dyrevelfærdsbesøg, som Fødevarestyrelsen er forpligtet til at gennemføre.

Men, det må stå tindrende klart, at det er forbrugerministeren, der er den øverste ansvarlige myndighed på sit ressortområde, hvilket indebærer, at der er styr på tingene.

Det er der mildest talt ikke. Det sejler jo derudad.

SF kan under ingen omstændigheder acceptere, at Fødevarestyrelsen - i år - ikke engang kan nå op på det beskedne antal kontrolbesøg, de er forpligtet til.

Det ville undre mig meget, hvis Dansk Folkeparti, som altid gerne vil tage dyrenes parti, kan leve med det roderi.

Derfor kan jeg kun forestille mig, at Dansk Folkeparti træder i politisk karakter og er parat til at slutte op om kravet om ministerens afgang.

Lene Espersen prøvede altså at tørre regeringens sløje energipolitik af på en teknikalitet. Hun glemte bare lige at læse ordentligt på lektien og fik i stedet udstillet sin manglende viden.

Og det var ikke engang det mest pinlige ved situationen!

Det mest pinlige var, at tidligere energiminister, Bendt Bendtsen, sad lige ved siden af og sagde ingenting, så også hans manglende viden (og interesse) var til skue.

At energi og klima ikke har en høj prioritet er nu ikke nogen overraskelse, f.eks. når man tager i betragtning, at regeringen, i sin plan fra januar, ikke engang har et mål for CO2 reduktion og at der, under den nuværende regering, næsten ingen vindmøller er blevet sat op. Nej, regeringens energiregnskab ser unægtelig skidt ud og det bliver svært at pynte på.

Lene Espersen har siden indrømmet til politiken.dk, at hendes påstand var forkert.

Bendt, han siger stadig ingenting.

Den meget udmærkede miljøorganisation Nepenthes fører søreme også valgkamp – for miljøet. Det er jo en strålende idé!

Organisationen gør bl.a. opmærksom på Connie Hedegaard og regeringens mildest talt elendige energi- og miljøpolitik - det er ikke vendinger som bliver brugt på hjemmesiden - og påpeger hvor der kan (OG SKAL) ske forbedringer. Eksempelvis, miljømilliarden, der egentlig var en miljønedskæring på 250 mio/år og CO2-udledningen, som fortsætter med at stige. Og man kunne blive ved.

Jeg er enig. Det regeringen har gjort har ikke været godt nok. Ser man på den politik, der har været ført, ville det have været bedre om regeringen ikke havde rørt en finger og ladet Nyrup-regeringens energipolitik stå ved magt. Regeringen har ikke bare ladet stå til – de har i den grad bekæmpet miljøet.

Nu skal man jo ikke bare se tilbage, men også fremad, og hvis man så da bare kunne trøste sig med at den forhåbentligt afgående regering var kommet på bedre tanker. Men det virker desværre som om, at de konservative prinsesser Connie og Lene selv synes, at de har gjort det meget godt. Og Fogh, der meget flot siger at vi skal være fuldstændig uafhængige af fossile brændstoffer, uden at sætte mål for hvordan det skal ske.

Gå ind på www.nepenthes.dk og se den flotte valgplakat.

Anne Grete

Ja, svarede jeg uden tøven. For brocoli er en fantastisk spise - og tilmed sund. Derefter gav jeg lytterne en opskrift en herlig ret med brocoli.

Flere har siden mailet til mig for at få opskriften. Så her er den:

Ingredienser (to personer):

En brocoli, en chili, fem fed hvidløg, jomfruolivenolie, 200g pasta.

Mens pastaen koger, skilles og blanceres brocolien. Chilien flækkes og udkernes, hvidløgene snittes. Chili og hvidløg svitses i olien og de blancerede brocolistykker svitses med i nogle minutter for at tage smag. Fordel pastaen på to tallerkner og fordel grønsagerne ud over. Kom lidt frisk revet parmesanost  på og servér retten med friskbagt flute og et godt glas rødvin.

En herlig ret, hvor brocolien virkelig kommer til sin ret.

Det er helt uacceptabelt, at veterinærområdet fortsat er én stor rodebutik, og at området skal nedprioriteres på grund af andre områder, og at der vil komme til at mangle ca. 410 tilsyn med dyrevelfærd.

Derfor har jeg i dag hasteindkaldt forbrugerminister, Carina Christensen til samråd i Folketingets Fødevareudvalg, hvor ministeren skal redegøre for sagen, og give en forklaring på, hvorfor der tilsyneladende stadig ikke er styr på tingene, og hvordan hun vil sikre at målet nås, og om hun er klar med en politisk redningsplan, der kan rette op på det forsømte.

En ny sag i Østjylland - om dyremishandling - er bare med til at sætte fingeren på ét af regeringens ømme punkter, nemlig at øge frekvensen af velfærdsbesøg i kvæg- og svinebesætninger, som SF tidligere har stillet forslag om i folketinget, men som regeringen og Dansk Folkeparti bare har afvist på grund af økonomiske årsager.

Søndag aften bestred Fogh foran en million danskere, at patienter ligger på gangene på de offentlige

sygehuse. Hvor meget afskærer Foghs ministerbil ham egentlig fra virkeligheden? Fogh har ledt dette land i seks år. Hvordan i himlens navn er det så muligt for ham ikke at kende til forholdene på de danske

hospitaler? Det ryster mig. Hvad siger det om vores statsminister!

Jeg undersøgte senere, hvor mange sengepladser, der egentlig er blevet fjernet fra sygehusene. Igen chokerende læsning. På ni år har sygehusene fjernet hver femte seng. Ganske vist er behovet for sengepladser faldet, fordi den enkelte patient ofte er indlagt i kortere tid end tidligere, og også fordi flere patienter i dag kan behandles ambulant. Men nedlæggelsen af sengepladser er gået endnu hurtigere, og det har skabt mangel på sengepladser, overbelægning og senge på gange. Nogle gange endda i et omfang, som slet ikke er lovligt af hensyn til brandsikkerheden.

Hvor værdigt er det? Hvor værdigt er det at efterlade svært syge patienter på gange, hvor ansatte, pårørende og andre suser forbi hele tiden?

Hvis vi skal løse det her problem, må vi altså opprioritere de offentlige sygehuse i stedet for at forgylde privathospitalerne. Patienter på gangene skyldes både mangel på ressourcer og mangel på personale. Derfor må vi investere mere i vores sygehuse.

Og vi skal sætte medarbejdernes løn på dagsordenen. De skal opleve en lønløft, så de ikke flygter til privathospitalerne, der på ulige vilkår i forhold til de offentlige hospitaler, kan tilbyde langt bedre lønninger. Vi skal også sørge for at arbejdsvilkårene bliver bedre. Arbejdsgangene skal afbureaukratiseres, så plejepersonale, sygeplejersker og læger får ordentlig tid til sygepleje og omsorg. Og vi skal have ansat flere, så hver enkelt medarbejder ikke nedslides for hurtigt. Vi har en kæmpe arbejdskraftreserve gemt i de medarbejdere, der arbejder på tvunget deltid. De skal have ret til at arbejde på fuld tid. SF har længe kæmpet for retten til at arbejde på fuld tid, men regeringen er imod rettighederne. De er sikkert i lommen på arbejdsgiverne.

For virkelig at komme problemet med patienter på gangene til livs må vi altså tro ærligt på det offentlige sygehusvæsen. Alle danskere skal have lige mulighed for god behandling, og det kræver, at offentlige sygehuse ikke udsultes. Vi skal bruge flere midler på plejepersonale, speciallæger og sengepladser til bl.a. de medicinske afdelinger, så alle kan modtage en ordentlig behandling. Det manglede bare i et rigt land som Danmark.

Dermed er både skatteministeren, fødevareministeren og Venstres fødevarepolitiske ordfører, Inger Støjberg, pludselig - her i valgkampen – blevet sat på fedtfattig kost af Venstres sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.

Så sent som i september måned oplyste den konservative forbrugerminister, Carina Christensen – overfor folketinget - at emnet om differentieret moms med fordel kunne indgå i den kommende forebyggelseskommissions arbejde, så spørgsmålet grundigt kunne blive belyst.

Og nu er fedme-presset mod Venstre - her i valgkampen - åbenbart blevet så synligt, at Lars Løkke har fået lov til at springe ud som fedtfattig guru".

SF har meget længe foreslået afgifter på sukker og fedt mod tilsvarende momsnedsættelser på frugt og grønt, men i stedet for at gå aktivt ind i kampen for at bekæmpe den fedmeepidemi – som er en realitet - har regeringen indtil denne dag i valgkampen, bare foretrukket at lade sig totalt indfedte i deres uintelligente skattestop.

Vi er overbeviste om, at det er et snigende fedtlag om regeringens åbenlyse, hensygnende, politiske muskelkraft, der nu har sat gang i deres helt store fedtspil.

Ifølge Verdensnaturfonden gør Venstres klimaudspil Danmark langt grønnere end i virkeligheden.

Af Michael Rothenborg

Venstres klimaudspil indeholder flere graverende fejl, hvor partiet gør Danmarks miljøprofil grønnere, end den i virkeligheden er. Det påpeger WWF Verdensnaturfonden.

»Venstres klimaudspil indeholder så afgørende fejl, at man må sige, at det bygger på en illusion«, siger John Nordbo, WWF’s klimamedarbejder.

Venstre påstår for eksempel, at Danmark allerede er et foregangsland og blandt de lande i verden, hvor andelen af vedvarende energi er højest.

Fakta er ifølge Det Internationale Energiagentur, at vi ikke engang ligger i top 50. Og vi bliver ikke kun overgået af industrialiserede lande som Sverige, Norge, Østrig og New Zealand, men også af for eksempel Kina og Indien.

Venstre udtaler tillige, at Danmark sammen med Tyskland vil være det land i verden, som vil reducere CO2-udledningen mest i 2012 i forhold til 1990. De seneste tal fra FN’s klimakonvention tyder ikke på, at det vil være tilfældet.

Urealistisk
Alene i Europa er der mere end 10 lande, som i 2005 havde reduceret deres udslip med mere end 25 procent. Det drejer sig især om tidligere østlande som letland, Litauen og Bulgarien, der har lukket forurenende fabrikker.

»De lande skal øge deres udslip ret markant, hvis Danmark skal overhale dem på reduktion - og det er jo ikke realistisk«, siger John Nordbo fra WWF.

WWF vender sig også kraftigt imod Venstres planer om at tage 100 millioner kroner om året fra udviklingsbistanden og øremærke dem til klimabistand i u-landene:

»Beløbet er pinligt lille - det svarer til én dags olieindtægter fra Nordsøen. Og det giver en meget dårlig smag i munden, at Venstre vil tage penge fra nogle af verdens fattigste mennesker for at skaffe penge til at rette op på et problem, vi i de rige lande er hovedansvarlige for«, siger Nordbo.

Han opfordrer Venstre til at komme med et langt mere realistisk, fair og ambitiøst udspil.

Politiken.dk 2/11 2007

En rundspørge, som nyhedsmagasinet Ingeniøren har lavet, viser, at samtlige partier - undtagen regeringspartiet Venstre - er klar til et indgreb mod den gammeldags teknologi.

SF's energiordfører, Anne Grete Holmsgaard, mener, at det nu er naturligt med en hurtig indsats, da erstatningsteknologien i form af energisparepærer er på plads.

Sparer energi
Venstres klimaordfører Eyvind Vesselbo afviser dog et forbud. I stedet må man overveje, om man kan gøre elsparepærer billigere end almindelige glødepærer, siger han til Ingeniøren.

Elsparefonden vurderer, at samfundet vil opnå en elbesparelse på cirka 300 gigawatt-timer om året, hvis danske husstande fordobler bestanden af elsparepærer.

Det svarer til det årlige elforbrug i 85.000 husstande og sparer en anselig mængde CO2.

I Australien har parlamentet besluttet at indføre salgsforbud for gammeldags glødepærer fra 2012. I EU arbejder EU-Kommissionen med nye fælleseuropæiske initiativer, der skal fortrænge glødepæren fra markedet.

Det er et besøg, jeg glæder mig meget til, fordi dyrevelfærd har en meget høj prioritering i mit daglige politiske arbejde - også her i valgkampen - og dels har jeg selv for nylig - kvittet sprøjten - og er under omlægning til økologisk landbrug.

Det bliver naturligvis interessant at udveksle fælles landbrugs-erfaringer, ligesom jeg vil fortælle om de forskellige opstramninger på dyrevelfærdsområdet, som jeg er blevet ved med at kræve i forhandlingerne med ministeren, og som nu har ført til resultater.

Efter min opfattelse er det meget vigtigt, at der er nogen, der giver dyrene stemme i Folketinget.

Og den udfordring er jeg glad for at tage på mig på SF's vegne!

Det er nu vi skal redde folkeskolen og få ryddet op efter den borgerlige regering.

Folkeskolen smuldrer og undervisningen af børnene lider under overfyldte klasser og stressede lærere. Og hvis Danmark fremover skal leve af sin viden, er det en trussel, vi er nødt til at tage alvorligt.

Vi skal have en folkeskole, hvor der højst skal være 22 elever i klassen, og, hvor eleverne ikke skal kæmpe om lærernes opmærksomhed.

Vi skal have skrottet de forhadte elevplaner, der er med til at dræne lærernes ressourcer. I stedet skal lærerne ud blandt eleverne.

Vi skal have 3.000 flere uddannede lærere de næste 9 år.

Vi skal have mindre stressede lærere, som får færre sygedage og holder længere tid på arbejdsmarkedet.

Det vil koste 1,4 mia. pr år at sænke klasserne til 22 elever.

Pengene vil vi finde ved at annullere regeringens skattelettelser på 9,5 mia. kr.

Valget er dit - giv folkeskolen en anden regering!

Desværre er eksemplet ikke enestående. For nogle uger siden besøgte jeg nogle social- og sundhedshjælpere i Sorø og nogle ældre på et plejehjem i Gundsø. Begge steder var billedet det samme. Medarbejderne får mindre og mindre tid til deres arbejde. Deres arbejdsdag er underlagt et helt uanstændigt tidstyranni, hvor omsorg gøres op i minutter; to minutter til 'medicinudtag fra skab', tre minutter til 'tandbørstning' o.s.v. Der er ikke tid til at snakke med den ældre og det på trods af, at mange ældre i dag er ensomme.

En af de ældre i Gundsø fortalte mig, at hun selv i sin tid havde været hjemmehjælper. Den gang bevilgede man ældre 'to timer til madlavning og fire timer til rengøring pr. uge'. I dag får jeg tildelt tid i minutter, fortalte hun.

De mange nedskæringer i ældreomsorgen kan vi ganske enkelt ikke være bekendt. Men det er følgerne af regeringens og Dansk Folkepartis skattestop og stramnminger overfor kommunerne, der er årsagen hertil. De samme partier har dog i år fundet det rimeligt, at uddele skattelettelser til erhvervslivet, som bl.a. har betydet, at Danske Bank og A.P. Møller hver har fået 1/2 milliard kroner i skattelettelse alene i år.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor regeringen ikke vil være med til at sikre, at alle der i den offentlige sektor i dag arbejder på deltid og som gerne vil arbejde på fuld tid, ikke kan få lov til det. Det vil kunne skabe 5000 flere medarbejdere i ældresektoren, og det koster kun en tiendedel af hvad regeringen har givet ud i skattelettelser i år.